
North og FaZe sejrer i ESL One: Road to Rio
ESL One: Road to Rio har haft to lækre opgør i dag, hvor det første var mellem North og mousesports, og her sejrede MSL og kompagni overraskende nok 2-0.
Kampen blev igangsat på Vertigo, og selvom karrigan førte sit hold til en 9-6 score ved halvleg, fik North vendt mappet, da de vandt Vertigo 16-14.
Dernæst skulle der spilles på Mirage, hvor North havde taget den gode stime med sig, da de kom foran 10-5 i de blå uniformer. mousesports forsøgte at komme tilbage på mappet, men til sidst lukkede North Mirage 16-12 samt kampen 2-0.

I det efterfølgende opgør skulle FaZe og G2 mødes. Mirage var det første map, som skulle afgøres i dobbelt overtid, og her sejrede NiKo og kompagni 22-20.
Dust2 var det næste map i kampen, og dette map skulle også afgøres i overtid, hvor FaZe sikrede sig mappet 19-15 samt kampen 2-0.

North og FaZe vinder dermed de to topopgør til ESL One: Road to Rio i dag. Turneringen fortsætter på tirsdag, og her skal blandt andet Copenhagen Flames spille mod GODSENT, og senere på dagen skal Astralis dyste mod Vitality.