Astralis kom godt fra start, mens aizy og North ikke havde meget at juble over.

Overblik: Sådan ser stillingen ud efter anden spilledag

I går blev den anden spilledag i ESL One: Road to Rio - Europe færdigspillet, og de to første dage har budt på både op- og nedture for danskerne.

De sidste to dage har stået på en masse god CS:GO, da holdene er i færd med at spille den hektiske online-kvalifikation, ESL One: Road to Rio, som er en af de turneringer, der er med til at bestemme, hvilke hold der skal til Brasilien i november.

God start for Astralis

På første spilledag skulle Astralis åbne ballet i Gruppe A, hvor holdet stødte på et par landsmænd fra Complexity. Stjerneholdet kom super fra start, men Complexity var stædige, og blev først overmandet på det tredje og sidste map.

ENCE stod for den store overraskelse i gruppen, da de slog fnatic i en tæt kamp, mens NIP slog benene væk under Vitality i en duel, som blev afgjort på det afgørende map, Inferno.

gla1ve og kompagnis næste duel er fnatic, som bliver afviklet i weekenden, hvor Astralis kan forsvare sin førsteplads med en sejr over naboerne fra Sverige. 

North spyer ingen ild: Taber til FaZe

I gårdagens kampe skulle hold som Dignitas, Heretics og G2 blandt andet i aktion, og det samme skulle North, da holdet tromlede sammen med FaZe, der ligger på en 8. plads på HLTVs rangliste.

Det endte desværre ikke, som North ville have det, da holdet kløede godt på, og lavede blandt andet et super comeback på Inferno, som i sidste ende ikke havde effekt på udfaldet, der lyder på en FaZe-sejr.

Norths næste duel er mod mousesports, som spiller deres åbningskamp senere i dag mod Movistar Riders, som nok er det hold i turneringen, som har den største underdog-værdi.

Efter de to første spilledage, ser stillingen således ud:

Senere i dag skal Danmark have dets tredje hold i aktion. Copenhagen Flames støder sammen med c0ntact, som flammerne mødte i Flashpoint 1, hvor det blev til en sejr til c0ntact.

I gruppespillet møder alle hold hinanden en gang, hvorefter de fire bedste hold fra hver gruppe går videre til slutspillet. Der er vigtige point på spil i turneringen, da pointene fra holdenes slutplacering er med til at bestemme, om man får en invitation til Majoren i Rio i november.

#1(Med 2 svar)
24. april 2020 kl. 08:29
JawBreaker
Fin start af Astralis. Lad os håbe de og Complexity ender i toppen, selvom det bliver svært for dem begge. At Fnatic taber, kan det allerede være Brollan og hans Kreig, eller mangle på samme, der er skyld i det? (jeg så ikke kampen) .

At North taber til Faze er vel ikke den store overraskelse? Men jeg ser dem stadig have en chance for at ende i top4.
#2(Med 0 svar)
24. april 2020 kl. 09:09
Madsen
Det bliver da ikke svært for dem ivertfald ik astralis comp tror jeg sagtens kan være med i toppen
#3(Med 0 svar)
24. april 2020 kl. 09:23
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det så ikke sådan ud. Han var bedst rated Fnatic spiller og havde højeste ADR af alle på serveren😊
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.