
Flames kvalificerer sig til den europæiske Minor efter neglebider mod Heroic
Flames og Heroic skulle her til aften afgøre hvem af de to mandskaber, der kan kalde sig for deltager ved den europæiske Minor, hvor hold som fnatic, Heretics og Complexity også befinder sig.
Opgøret blev skudt i gang på Flames' valgte map, Train, hvor Heroic kom bedst fra start i første halvleg, men flammerne fra København fik kæmpet sig tilbage i kampen - kun bagud med én runde ved pausen.
Endnu en gang kom Heroic bedst fra start i anden halvleg, men Flames gav ikke op, og holdet formåede at bringe kampen ud i døende runder, hvorfra TeSeS og kompagni sikrede sig mappet med 16-13.
Heroics skæbne kunne derfor afgøres på det næste map, Inferno. Endnu en gang var Heroic det bedste hold i de første par runder, men Flames kom stærkt tilbage, og sikrede dem selv halvlegen 8-7.
I anden halvleg af Inferno var det meget frem og tilbage mellem de to mandskaber, hvor et par gode gamble stacks var med til at sikre Heroic et par runder. Men igen var det Flames, der løb med sejren i døende runder, hvor refrezh blandt andet diskede op med et flot 1v3 clutch.
Flames sikrede sig Inferno, og dermed også opgøret mod landsmændende fra Heroic. Det betyder, at Flames skal en tur til Brasilien, hvor holdet skal deltage i den europæiske Minor.
