Astralis vandt Copenhagen Gaming Week 2024.

Tilmelding åben: Dust2.dk afholder to kvalifikationer til Copenhagen Gaming Week

Copenhagen Gaming Week 2026 spilles i februar, men allerede i januar afvikler Dust2.dk to kvalifikationer til LAN-turneringen.

For en måned siden kunne Dust2.dk afsløre, at vi afholder en CS-turnering ved både Copenhagen Gaming Week og Gamebox Festival.

Mens CS-turneringen ved Gamebox Festival - Gamebox Masters 2026 - først løber af stablen fra den 24. til 26. april, går det allerede løs ved Copenhagen Gaming Week fra den 12. til 14. februar.

Og det stopper ikke der. Udover selve LAN-turneringen ved Copenhagen Gaming Week kan Dust2.dk nu også løfte sløret for, at vi afholder to åbne online-kvalifikationer til turneringen i København.

Turneringen får en samlet præmiepulje på 64.000 kroner, hvor vinderen løber med 48.000 kroner, mens andenpladsen modtager 16.000 kroner.

Turneringen spilles på LAN i København - dog ikke BYOC - med otte deltagende hold. Seks hold inviteres direkte på baggrund af Valve Ranking System (VRS, red.), mens de sidste to pladser findes gennem de to åbne online-kvalifikationer.

Første kvalifkation (onsdag d. 14. januar):

Den første af de to åbne kvalifikationer skydes i gang den 14. januar, og tilmeldingen er allerede åben.

Tilmeldingen til den første kvalifikation er åben i lidt over to døgn endnu – frem til kort før kvalifikationen går i gang.

Anden kvalifkation (torsdag d. 22. januar):

Turneringssiden til den anden kvalifikation er også oppe, men tilmeldingen åbner først onsdag aften - samme dag som den første kvalifikation skydes i gang.

Tilmeldingssiden til den anden kvalifikation kan findes her, og selve kvalifikationen starter torsdag den 22. januar.

Som tidligere nævnt går ét hold videre fra hver af de to kvalifikationer til CS-turneringen ved Copenhagen Gaming Week 2026.

Reglerne for alle Dust2.dks turneringer, herunder de to åbne kvalifikationer til Copenhagen Gaming Week, findes i artiklen i bunden af nyheden.

#1(Med 3 svar)
12. januar 2026 kl. 18:24
birdfromsky
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Vinder af Dust2 Fight Club
Guld Sæsonkort Sæson 15
Kan være at jeg tænker anderledes, men er det ikke super mærkeligt at der bliver inviteret 6 hold VRS baseret til turneringen, men i kvalifikationen er kravet om at man skal have 3 danskere mindst?
#2(Med 2 svar)
13. januar 2026 kl. 08:01
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvad mener du?
#3(Med 1 svar)
13. januar 2026 kl. 15:05
Bertelsen
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Uden at være helt sikker, så tror bird måske at i inviterer baseret på VRS overall og ikke VRS i Danmark. Som jeg har forstået det, så har i mulighed for at invitere udelukkende danske hold til turneringer. Ligesom der her kun er inviteret portugisiske hold
hltv.org/events/8699/radio-popular-roman-imperium-..
#4(Med 0 svar)
13. januar 2026 kl. 18:00
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Ja, det er helt korrekt at vi ikke inviterer danske hold for at sikre så høj kvalitet som muligt af holdene. Så har vi så i stedet prioriteret at lave danske kvals for at sørge for pladser til danskere i stedet for at invitere 8 eu hold, som havde været klart den nemmeste løsning
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.