
Tilmelding til sidste kvalifikation lukker på torsdag
Det er stadig muligt at kvalificere sig til den kommende sæson af POWER Ligaen, da den fjerde og sidste kvalifikation først spilles på torsdag.
I skrivende stund har syv mandskaber tilmeldt sig kvalifikationen, der kommer til at have fire pladser videre til hovedturneringen på højkant.
Blandt andre er hold som GoodHands, HyperioN og Ølgod Efterskole tilmeldt. Kvalifikationen bliver skudt i gang kl. 18:00, mens tilmeldingen lukker kl. 17:30 den 15. januar.
Information
POWER Ligaen kommer hver sæson til at bestå af 16 danske hold, som findes gennem fire åbne kvalifikationer. Der er altså ingen hold, der bliver direkte inviteret.
Det koster 325 kr. inklusiv moms at deltage i hver af de fire kvalifikationer.
De 16 hold, der kvalificerer sig via de fire kvalifikationer, dyster i løbet af sæsonen i et BO3 swiss-gruppespil, hvorfra de otte bedste hold går videre til LAN-finalerne. LAN-finalerne afvikles som to GSL-grupper, hvorefter der spilles semifinaler, bronzekamp og finale.
Kampene i swiss-gruppespillet spilles om mandagen, mens LAN-finalerne foregår over to dage i en weekend.
POWER Ligaen Sæson 31
Datoerne lyder således:
-
Kvalifikation #1: 4/1
-
Kvalifikation #2: 5/1 - 6/1
-
Kvalifikation #3: 7/1 - 8/1
-
Kvalifikation #4 15/1 - 16/1
-
Første spilledag: 19/1
-
Sidste spilledag: 9/3
-
LAN-finaler: 14/3 - 15/3
Præmiepulje:
-
100.000 kr. per sæson
Krav:
-
Minimum 3 spillere med dansk statsborgerskab eller opholdstilladelse igennem alle kampe.
Mere information om de fire kvalifikationer findes her.















