
TeSeS og resten af Flames er nu en del af den "rigtige" top 30.
17. februar 2020 kl. 19:30
Copenhagen Flames rammer top 30 i verden
Flammerne har netop skudt sig ind på den eksklusive liste, og de er kun fire pladser under North.
Nu kan Copenhagen Flames endelig stoppe med at proklamere, at holdet er en del af top 30 i Europa, for flammerne har netop ramt den mest prestigefyldte top 30; HLTV.org's verdensrangliste.
Det danske mandskab sniger sig lige akkurat ind på en 30. plads, og da North falder et par pladser, er Copenhagen Flames blot fire pladser under Kjaerbye og co.
Heroic, MAD Lions og Astralis holder fast i pladserne fra sidste mandag, men karrigans mousesports er nu kun 26 point fra at rykke op på siden af Astralis, og det kan meget vel ske ved næste opdatering.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.