haste og kompagni sluttede på en godkendt tredjeplads til GGW.

haste: "Jeg har savnet at spille flot CS"

Efterfulgt af GGW har Dust2.dk fanget IGL'en fra Sigma, haste, for at høre mere om holdets nye spillere, forventningerne og få én evaulering af GGW.

Dust2.dk har fanget haste fra Sigma efterfulgt af et vellykket event i Aalborg, hvor holdet sluttede på en yderst godkendt tredjeplads til GGW, der så Copenhagen Flames løbe med sejren og de 50.000 kroner.

I interviewet med Sigmas IGL, haste, snakker han om holdets nye tilføjelser i form af dfen, raalz og wAGNR samt hvad de bringer til holdet. Yderligere får vi en evaluering af GGW samt hans tanker af den resterende del af POWER Ligaen.

I har lige fået tre nye spillere ind på holdet og er gået officielle med dem. Hvad bringer de til holdet, og hvorfor er valget faldet på netop wAGNR, raalz og dfen?

De tre spillere skaber dybde og dynamik. Vi får lidt af alle boldgader. Vi får noget erfaring, initiativ, firepower og forståelse for XvX-situationer. Alle komplimenterer de mangler, vi som hold har stået med i det sidste lange stykke tid larsen og jeg. Jeg ser personligt muligheden for at bygge et rigtig højt niveau op omkring det her hold.

I kommer lige fra et vellykket GGW, hvor du under eventet sagde, at målet bare var at lave et par upsets, hvilket I jo fik gjort. Hvad synes du om jeres præstation, og var der andre hold, som du mener over-/underperformede til eventet?

Jeg er super lykkelig over vores flotte spil til GGW. Jeg havde virkelig savnet at spille FLOT counter-strike, siden tidernes morgen med sjuush, Nodios og TeSeS. På alle de maps vi vinder, spiller vi virkelig en god omgang CS. Vi leger med rokeringerne, kommunikationen er on point, og vi rammer selvfølgelig vores skud.

De to kampe vi taber. mod henholdsvis Lyngby på Dust2 og AGF på Overpass, føler jeg, at vi taber grundet nogle virkelig dårlige calls, og fordi vi går væk fra vores aftaler omkring det her flotte spil. Vi formår at blive peeket ud 1 og 1, hvilket ikke skete i nogen andre af de andre kampe.

Cadeau til de to hold for at udnytte vores fejl. Synes også det var synd, at vi gik lidt død i tanken til sidst. Det var en virkelig lang dag uden pauser, da vi valgte at ryge i lowerbracket så “tidligt”. En dag med cs fra 10-01 uden pauser er ikke noget jeg anbefaler andre. Der var sgu kun én sandwich til morgenmad og en lille spand pastasalat til frokost (Intern joke).

Jeg ved egentlig ikke om, jeg synes nogen hold spillede bedre eller dårligere end forventet. Jeg var lidt chokeret over hvor “nemt” det var mod Tricked. Jeg havde forventet en meget tættere kamp, da jeg synes de har et virkelig farligt hold. Jeg følte, vi skulle have lukket kampen da den stod 15-4, tror jeg det var. De var måske også ramt af træthed.

I er kommet okay fra start i POWER Ligaen, hvor I ligger på en fjerdeplads med tre sejre. Hvad er målet med sæsonen, og hvordan passer det med jeres mål, da I gik ind til sæsonen?

Jeg vil ikke mene, det er en okay start. Vi starter ud med Maze og Meltrox, hvor vi thrower decideret mod Kinetic 16-14 i vores første kamp, bliver lammetævet af ex-Maknitude og vinder ellers de kampe, vi burde vinde. Vi har egentlig ikke været så overbevisende online, som vi ellers havde håbet på.

Målsætningen for sæsonen er endnu ikke sat grundet tidsmangel for netop en forventningsafstemning internt. Derfor kan jeg kun ytre min egen holdning: Jeg forventer, at vi bruger de officielle kampe i POWER Ligaen til at opbygge stabilitet i de officielle kampe, så vi ikke sidder og thrower, som vi gjorde i Minor kvalifikationen. Resultaterne skal nok komme. Vi har stadig et par svære kampe i vente såsom AGF-opgøret. Jeg håber på, at vi rammer slutspillet i denne sæson, og har haft tid til at udbygge vores mappool, så vi kan drille AGF lidt, som jeg ser som de store favoritter.

Har nogle hold overrasket dig, eller spillede folk bare op til forventningerne i POWER Ligaen?

Umiddelbart ligner det, at Atlando er kommet godt fra start i forhold til deres GGW-lan. Jeg mindes de har os, Stepback og AGF tilbage, så vi må se hvor de ender henne i slutningen af sæsonen. Ellers er det for tidligt at kommentere yderligere på sæsonen, synes jeg.

Hvordan ser din top 10 ud i POWER Ligaen?

Jeg har absolut ingen idé. Holdene der kommer til at kæmpe om playoffs spottet er Kinetic, ex-Maknitude, Atlando, Stepback og os. AGF er sikre i min optik. Så må vi se, hvordan det går for sig i bunden.

Sigmas næste kamp er mod Atlando klokken 18:00 på mandag.

#1(Med 0 svar)
2. februar 2020 kl. 15:45
fribz
Deres CT-side var en fornøjelse at se på til GGW. Er spændt på at se om wAGNR hører til på det lineup på længere sigt, men det er nok også bare fordi jeg aldrig er kommet godt ud af det med ham, at jeg er skeptisk.
- raalz er en fuldendt spiller i mine øjne, dfen er et dyr i smokes og så har vi The Love Duo i form af Larsen og haste. Please vær gode, intet mindre er fortjent.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.