
Axis diskvalificeres; CPH Flames får ny chance
Copenhagen Flames har i dag bekræftet, at de har sikret sig en plads i LEGENDS.BET L33T Cup's last chance stadie, da deres modstander i gruppespillet, Axis, er blevet diskvalificeret fra turneringen.
Copenhagen Flames tabte i onsdags 0-2 til Axis, men de lagde mærke til, at noget ikke virkede rigtigt med Axis' spiller, Legionn. Danskerne tog derfor kontakt til turneringens admins, men sagen blev kort efter lukket, hvorfra Copenhagen Flames valgte at kigge nærmere på det selv.
Nu har arrangørerne skiftet mening, da Axis er blevet diskvalificeret fra turneringen. Det betyder samtidig, at Copenhagen Flames og NaVi Junior ryger i last chance stadiet, hvor de møder to hold fra gruppe B senere i turneringen.
Det forventes, at diskvalifikationen af Axis sker på baggrund af, at arrangørende har fået flere beviser på, at Legionn skulle have snydt i deres kampe. Intet er dog bekræftet, men Dust2.dk har taget kontakt til både Copenhagen Flames og LEGENDS.BET for at få af- eller bekræftet denne forventning.
Du kan se et klip af Legionn herunder.
Copenhagen Flames' statement vedrørende dette kan læses her.
Til LEGENDS L33T Cup er der 135.000 kroner på spil, som fordeles således:
- 1. plads: ~ 67.000 kr.
- 2. plads: ~ 33.500 kr.
- 3.-4. plads: ~ 17.000 kr.
- 3.-4. plads: ~ 17.000 kr.