
Heroic taber første kamp
Danskerne kom ikke alt for godt fra start, da 100 Thieves vandt de tre første runder som T på Vertigo, men cadiaN, Snappi og resten af Heroic-spillerne svarede hurtigt igen og vandt de næste fem runder.
100 Thieves lod sig dog ikke slå ud så let, og det australske hold sørgede for at være foran 8-7, da holdene skiftede side.
Som CT viste 100 Thieves virkelig, hvorfor jks og co. er rangeret som verdens femte bedste hold, for Heroic-spillerne blev skudt runde efter runde, og det endte dermed med en ret stor sejr til 100 Thieves.
Heroic er derfor i lowerbracket, hvor fnatic venter i aften. Danskerne skal vinde det opgør for ikke at ryge ud.

Det næste danske hold i kamp er Astralis, der møder det tidligere Grayhound-mandskab, som spiller for Renegades nu. Det er første kamp for begge hold, og vinderen går derfor videre til upperbracket semifinalen i Gruppe B, mens taberen er i lowerbracket.