
Astralis vinder ECS Season 8 finals!
Finalen mellem Astralis og Liquid er netop blevet færdig og her blev det Astralis vandt over Liquid og kan putte de 1.5 millioner kroner i lommerne.
Slaget startede på Vertigo som Liquid havde valgt. Det så hurtigt ud til at blive svært for Astralis, som efter 15 runder, blot havde sikret sig fire af dem. Men så kom gla1ve og resten af holdet op i gear og de fik spillet sig op på siden af Liquid og kom ud i overtid. Det lukkede Liquid dog hurtigt ned for, med fire runder i streg, til første maps slutscore 15-19.
Kampen fortsatte på Astralis' map, Nuke. Det startede dog ud med tre vundne runder til Liquid, før Astralis kunne sætte deres aftryk på kampen. Holdene skiftedes til at tage runder fra hinanden efterfølgende og første halvleg endte med en lille fordel til Liquid 7-8.
Så var det Astralis tur til at være på den forsvarende side. De fik dog ikke en meget bedre start som CT, da de også tabte de første tre runder på den side. Men Astralis holdte stand og slog stærkt igen og Liquid fik ikke en eneste runde mere i hus på Nuke, der ender 16-11.
Sidste og afgørende map var Dust2. Her vandt Astralis pistolrunden og kom derfor bedst fra start. Tre runder i streg var i hus til danskerne, inden Liquid fik deres første point sikret. Men så kom der virkelig gang i Astralis og de hev runde på runde hjem, indtil det lykkedes Liquid at få en runde mere til stillingen 9-2. Men glæden var kortvarig i Liquid-lejren, da Astralis snupper runderne op til 12-2, mens Liquid tager den sidste runde i første halvleg.
Astralis sikrer også pistolrunden som CT, men Liquid tager efterfølgende fem runder i streg og NA-publikummet levede lidt op igen. Astralis fik endelig en fod ind i kampen igen til stillingen 14-8 og det var starten på slutningen af kampen for Liquid, da Astralis lukker de to sidste runder ned og de vinder mappet 16-8 og kampen 2-1.
Dermed vinder Astralis den ottende sæson af Eports Championship Series.

Således blev præmiefordelingen til ECS Season 8 finals:
- 1. plads:
Astralis -1.525.000 kroner
- 2. plads:
Liquid- 678.000 kroner
- 3.-4. plads:
Evil Geniuses - 339.000 kroner
- 3.-4. plads:
fnatic - 339.000 kroner
- 5.-6. plads:
MIBR - 170.000 kroner
- 5.-6. plads:
NIP - 170.000 kroner
- 7.-8. plads:
AVANGAR - 85.000 kroner
- 7.-8. plads:
Sharks - 85.000 kroner