
INTZ henter tidligere MIBR-spiller
INTZ fuldender nu startfemmeren, da det brasilianske hold har skrevet under med den tidligere MIBR-spiller, boltz.
Den 22-årige brasilianer spillede i Immortals, som han snuppede sølvet til PGL Major Krakow i 2017 med, hvorefter SK Gaming, det nuværende MIBR-hold, hentede boltz et par måneder senere.
Det blev dog kun til ni måneder i SK og MIBR, og han røg senere til Luminosity, som gik i opløsning i starten af oktober.
Det har INTZ rykket på, og det kommer ikke som nogen overraskelse, da boltz blev tilføjet til INTZ' ESEA-hold i slutningen af oktober.
boltz kommer til at udfylde den tomme plads, som blev efterladt, da DeStiNy tog tilbage til Brasilien. Han har tidligere haft problemer med at få visum til USA, og det forventes, at netop dette er grunden til, at INTZ nu satser på boltz.
INTZ består nu af:
xand
yeL
chelo
shz
boltz
Apoka (Coach)
DeStiNy (Bænket)