
Lyngby Vikings møder ALTERNATE i finalen
I disse dage er danske Lyngby Vikings i Sverige, hvor de spiller Esportal Global Finals. I går formåede danskerne at levere yderst flotte resultater, hvilket har sendt dem i finalen.
Danskerne vandt begge maps mod henholdsvis DETONA og AVES, men led til sidst på dagen to nederlag i overtid til ALTERNATE aTTaX.
Lyngby Vikings kunne dog stadig med deres flotte resultater sikre sig en plads i finalen, hvor ALTERNATE aTTaX venter danskerne.
De to hold skal ud i en lang finale, som spilles som BO5. Der er derfor udsigt til en utrolig lang kamp mellem de to hold, der også i går formåede at komme ud i overtid på begge maps.
Hvis Lyngby Vikings går hen og vinder finalen, så kan de se frem til en præmie på hele 75.000 danske kroner. Hvis de derimod kommer på andenpladsen, så må de nøjes med 37.000 danske kroner.
Præmiepuljen på 150.000 kroner fordeles således:
1. plads: 75.000 kr.
2. plads: 37.000 kr.
3.-4. plads: 19.000 kr.
3.-4. plads: 19.000 kr.