
North slår Vitality; direkte i semifinalen
North er det andet hold videre til semifinalerne ved ECS Season 7 Finals. NRG vandt tidligere på aftenen imod FURIA, og er også videre til semifinalerne. North får med sejren også en fridag i morgen fredag, hvor de sidste seks hold skal kæmpe om de to sidste semifinalepladser.
Kampen startede på Nuke, hvor North havde problemer på deres CT-side. Det københavnske mandskab førte kun med 8-7 ved sideskiftet. Det var ikke nok til holde Vitality fra at vinde mappet, som vandt deres eget mappick med 16-13.
Andet map var Inferno, som var valgt af North. Det danske mandskab havde igen en lidt usikker CT-side, og førte igen kun med 8-7 ved sideskiftet. Denne gang var North dog bedre til at bryde den franske CT-side, og løverne vandt mappet med 16-12.
Dust2 var valgt som det afgørende map, og her startede North fint ud som CT. Vitality bed fra sig, men det danske mandskab førte med 9-6 før sideskiftet. Men så trådte North i karekter, og kørte over deres franske modstandere, og vandt mappet med 16-7.

Det betyder, at North er videre til semifinalerne ved ECS Season 7 Finals, imens Vitality må ned og spille en kamp imod vinderen af opgøret mellem MIBR og compLexity senere i morgen om den anden plads i semifinalerne fra gruppe B.