
OpTic taber til Sprout i sidste runde
OpTic skulle her til aften spille den sidste og afgørende kamp i den første af to åbne kvalifikationer til den lukkede europæiske kvalifikation til ESL One New York. Desværre skulle Sprout vise sig som det bedste hold i den kamp.
Sprout startede også bedst ud med at vinde deres eget mappick, Mirage, med 16-12 efter at have fået otte runder på deres T-side. OpTic svarede dog godt igen, og vandt deres eget mappick, Nuke, med 16-13 efter en flot CT-side.
Sidste map mellem de to var på Dust2, og her lignede det et godt udgangspunkt for det danske mandskab, da de førte med 8-7 efter deres eget CT-side. Men på T havde OpTic endnu en gang problemer, og endte med at tabe mappet med 16-10.

Den anden semifinale i den første lukkede kvalifikation kan derfor have sin start. Her møder Valiance det store underdog mandskab, Salamander, som i går slog Nordavind i kvartfinalerne.





























