
haste: "Resultatet er ikke den afgørende faktor for os"
Der er ikke lang tid til fredag hvor Dust2.dk POWER Play har sin start. Her kæmper flere af holdene uden for top 5 i Danmark om pladsen som første-udfordre til en plads i top 5. Et af de hold der ligger i kamp om den plads er GoldenGitte.
Det danske mandskab klarede sig ikke ret godt til Copenhagen Games for knap tre uger siden, og det skal det rettes op på i Hillerød, hvor danske mandskab er seedet som nummer fem inden turneringen.
Dust2.dk fik i den forbindelse fat i holdets kaptajn, haste, om en snak om holdets forberedelse og forventninger til Dust2.dk POWER Play.
Hvordan har I som hold forberedt jer op til POWER Play?
Vi har forsøgt at få spillet mest muligt. Vi har givet det et forsøg på at forstærke vores map pool, som stadig er begrænset efter 3-4 ugers pracc med holzt og jabbi, grundet mangel på tid efter de joinede holdet.
Hvordan står det i øjeblikket til i GG-lejren? Er kemien god, er folk klar til et stort, dansk lan, føler I jer ordenlig parate, eller skal der bruges et par dage mere? Hvad mangler I at få kigget på?
Stemningen i GG-lejren vil vel altid være god når man løber rundt med 5 spasmagere på serveren. Hvis larsen ikke er fuld ild på ts, så sidder mini lars (jabbi) nok og råber og skriger alligevel.
Vi har knap nok officielle kampe på bagen med holzt, og er et stort spørgsmålstegn angående hvilke maps vi kan spille godt og hvilke maps vi skal have arbejdet hårdere på. Pracc vejleder os derhenad, hvor det kan være vi står i samme situation som til CPH Games hvor vi vælger et map som var skide godt i træning, men sejlede i officiel.
Dermed sagt så mangler vi at blive bedre på alle punkter.
I er uden tvivl blandt de hold, som kunne gå rigtig langt til POWER Play. Hvor regner du selv med, at I slutter, og hvad skal der til for at opnå dette?
Vi er seeded 5, så vi skal vel ud og forsvare den “titel”? Føler ikke resultatet er den afgørende faktor for os pt. Vi er i gang med et rebuild af holdet, som tidligere var et top sub hold. Derfor vil vi egentlig gerne ud og se hvor langt vi har skubbet os siden København, selvom vores forberedelser godt har kunne været bedre med de her off dag grundet andre ting i livet.
Der er dog en del hold, der ligesom jer, er blandt den danske subtop og fyldt med firepower, men er I bedre nok på alle fronterne til, at kunne skyde jer til førstepladsen over alle de andre hold? Og hvad skal der til? Bare en god dag med taktikkerne, eller skal I også have heldet med jer f.eks. ved, at en modstander ikke ramme hoveder på dagen?
Jabbi er jo helt oppe at køre siden han skød 38? i en officiel ESEA kamp i går. Det er vel hvad der skal til for at vi kan vinde lanet! Ej det kræver godt teamplay og en god forberedelse op til kampene med hensyn til at få spist og lignende. Det har vi det generelt ret svært ved. Føler det hele er meget lige. Alle hold kan vinde. Det handler om dagen, vejen og humøret på holdene!
GoldenGitte er havnet i den på papiret sværeste gruppe til eventet, hvor de er i havnet i gruppe A sammen med førsteseedede Ambush samt ImmuNe, Vantage og AaB. Gruppen er dog den eneste med kun fem deltagende hold i.