decenty (tv.) meldes på vej væk fra Imperial.

Medie: Imperial bænker endnu en spiller

Brasilianske Imperial har ifølge Dust2.com.br planer om at bænke endnu en spiller. Denne gang drejer det sig om decenty.

Onsdag bekræftede den brasilianske organisation Imperial, at de - helt som rygterne tydede på - havde valgt at bænke chayJESUS.

Hvis man skal tro Dust2.dks brasilianske søsterside, Dust2.com.br, bliver udskiftningen af chayJESUS dog ikke den eneste ændring, Imperial foretager denne sommer.

Ifølge Dust2.com.br, der også var først med historien om Imperials planer om at erstatte chayJESUS med chelo, har organisationen nemlig også i sinde at bænke den 21-årige decenty.

Det rapporterede Dust2.com.br fredag.

Holder rygtet stik, så forlader decenty Imperial efter et år og otte måneder i den sort-grønne Imperial-trøje. Han forlader i så fald det brasilianske mandskab med en rating på 1,12 gennem sin tid på holdet.

Er der hold i de seneste rygter fra Dust2.com.br om ændringer på Imperial-mandskabet, så kommer holdet til at bestå af:

  • Brasilien VINI

  • Brasilien noway

  • try

  • Brasilien chelo

  • Brasilien zakk (Coach)
    --

  • Brasilien chayJESUS (Bænket)

  • Brasilien decenty (Bænket)

Mens rygtet går på, at chelo erstatter chayJESUS, melder historien ikke noget om, hvem der - ifølge rygterne - skal erstatte decenty.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.