
cadiaN spiller showkampe med verdensstjerner i Kina
Tilbage i maj måned var cadiaN en tur i Kina for at deltage i en række showkampe arrangeret af fransk kennyS. Danskeren var blevet inviteret af den franske legende.
Om små to uger sætter cadiaN så igen kursen mod øst for at deltage i endnu en række showkampe i Kina - og han er i fornemt selskab. Sammen med m0NESY, NiKo og kennyS deltager cadiaN således i et kinesisk arrangement, som er en del af en større Counter-Strike-turnering målrettet kinesiske universiteter.
Arrangementet afvikles i Yancheng i Jiangsu-provinsen, den 10. og 11. juli, og byder både på finaler i skoleturneringen og spektakulære showkampe med de store internationale stjerner, heriblandt den 30-årige dansker.

Billedet er taget fra et opslag på Douyin, som er den kinesiske version af TikTok. Faktisk er det originalen, da TikTok blev udviklet af det kinesiske firma ByteDance, og senere tilpasset til det internationale marked som en separat app.
De fire profiler optræder side om side med en ung kinesisk spiller og content creator, som samtidig også fungerer som vært og ambassadør for arrangementet. De skal blandt andet op imod det kinesiske hold, TYLOO, der for nylig deltog ved majoren i Austin.
Det store arrangement er en del af en større indsats for at løfte CS2-scenens synlighed i Kina. Derudover er turneringen det tredje Jade Qilin (Yù Qílín) Counter-Strike National Collegiate Championship. Det er altså en højskole- og universitetsturnering.
Mere information om arrangementet:
Turneringen/arrangementet er arrangeret af det kinesiske brand Leimoren/Lomzz (en esportsplatform og eventarrangør).
-
Tidspunkt: 10.-11. juli 2025
-
Lokation: Yancheng City, Jiangsu-provinsen i Kina
Hvad er det for et arrangement?
-
Det er en promoverings- og showmatch-tour, hvor internationale stjerner besøger Kina for at spille mod eller med kinesiske spillere og promovere CS2 og kinesisk esports.
-
Stjernerne spiller i showkampe og deltager i lokale medier, livestreams og events.
-
Arrangementet er forbundet med en større skoleturnering i Kina (college-level) og bliver brugt til at skabe hype omkring finalerne.
Arrangementets formål:
-
Fremme CS2 i Kina.
-
Inspirere unge kinesiske spillere.
-
Markedsføre samarbejdet mellem kinesiske og internationale esportsprofiler.
-
Bygge bro mellem lokale talenter og verdensstjerner.
Vil tilbage i vant rolle
Under sit forrige besøg i Kina, tilbage i maj, dukkede cadiaN også op på en kinesisk livestream sammen med kennyS.
Undervejs i livestreamen roste cadiaN blandt andet sin tidligere holdkammerat, TeSeS. Derudover snakkede han blandt andet også kort om s1mple, w0nderful, jabbi og stavn, samt hvorvidt han har planer om et comeback eller ej.
Dust2.dk har tidligere berettet om dette, i en nyhed ledsaget af et par videoklip fra streamen.
Det materiale, vi tidligere har bragt fra cadiaNs visit på kennyS' livestream, har dog blot været korte klip. Nu har vi har til gengæld fundet frem til den fulde livestream.
Her bekræfter cadiaN blandt andet, at han har planer om at gøre comeback. Han har sågar planer om, at vende tilbage til sin vante rolle som AWPer.
Helt præcis lød det fra cadiaN, at han vil vende tilbage så snart kontrakten med Astralis udløber, og han vil ikke længere eksperimentere, men i stedet vende tilbage til sin sædvanlige rolle som in-game leader og AWPer.
Hele genudsendelsen af livestreamen er en time lang og kan ses her.