zAAz er fortid hos Imperial Valkyries.

zAAz forlader Imperial Valkyries

Imperial Valkyries, Imperials kvindehold, har sagt farvel til deres mest erfarne spiller, zAAz.

Det lå lidt i kortene, da hun ikke har spillet med holdet på det seneste, men fredag bekræftede Imperial Valkyries endegyldigt, at zAAz ikke længere er en del af kvindeholdet.

Nyheden om zAAz' afgang blev offentliggjort fredag aften af Imperial i et opslag på organisationens X-konto.

34-årige zAAz var en del af holdet i godt og vel halvandet år. Hun sluttede sig til holdet, mens de stadig var under Nigma Galaxy-organisationen, og fulgte med over, da holdet skiftede til den brasilianske organisation Imperial.

Den erfarne og dekorerede kvindespiller, som har været vidt omkring i sin lange karriere, vandt to ESL Impact League-titler med Imperial Valkyries.

Derudover nåede hun i sin tid på holdet også at prøve kræfter med nogle af de bedste herrehold, da hun sammen med holdet deltog i både BLAST Bounty 2025 Season 1, play-in-stadiet ved IEM Katowice 2025 og PGL Cluj-Napoca 2025 tidligere på året.

Imperial Valkyries består nu af:

  • ANa

  • Kat

  • tory

  • twenty3

  • bubble (Coach)

Kvindeholdet har endnu ikke annonceret, hvem der erstatter zAAz. Et godt bud kunne dog meget vel være den 21-årige polak, Hanka, der for nylig spillede med holdet i onlineturneringen Tradeit League FE Masters Season 7.

"Nye udfordringer venter"

Hovedpersonen selv, den nu tidligere Imperial Valkyries-spiller, zAAz, har også reageret på sin afgang fra kvindeholdet.

I et opslag på sin egen X-profil takkede hun således Imperial for sin tid på holdet. Samtidig forsikrede hun, at hun vender tilbage - og at nye udfordringer venter.

Tak for alt, Imperial!

Nye udfordringer venter, og der kommer forhåbentlig flere opdateringer efter spillerpausen.

Jeg ønsker pigerne alt det bedste, lyder det fra zAAz i et svar til Imperials opslag om hendes afgang.

zAAz forlader Imperial Valkyries med en samlet rating på 1,11 fra sin tid på holdet.

Tidligere i karrieren har hun desuden repræsenteret hold som RES, Besiktas, XSET og G2 Oya.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.