
Brackets offentliggjort til League of Sharks*
Otte hold sidder netop nu klar til at kæmpe om titlen ved League of Sharks, der bliver afholdt på G4metime i Telia Parken i København. De otte hold har alle kvalificeret sig til turneringen igennem syv LAN kvalifikationer.
De otte deltagende hold er således:
Brutalis (NEXT LEVEL NETCAFÉ)
Sørby (KF-LAN)
Atlando (KØGE ESPORTS EVENT)
Tricked Academy (MID LAN II)
unknown (NPH LAN)
Hobro Vikings (GLHFPARTY)
AGF (FJERRITSLEV GYMNASIUM)
dopexx (FJERRITSLEV GYMNASIUM)
For kort tid siden blev brackets til turneringen offentliggjort, hvor holdene skal spille single elimination bo3 kampe frem mod finalen, der også afvikles bo3. Her er der allerede flere spændende kampe fra start.
De otte hold kæmper om følgende præmiepulje:
- 1. 25.000 kr.
- 2. 10.000 kr.
- 3. 5.000 kr.
Derudover vil der også blive kåret en MVP til eventet. Prisen bliver uddelt til den person, som generelt har vist bedst performance og bedst sportsmanship under turneringen. Vinder får en Shark Gaming 3Vi17-50 Laptop med sig hjem, der har en værdi af 7.999 kr.
League of Sharks vil selv stå for at caste en kamp i hver runde, hvor arrangørerne har valgt at caste opgøret imellem unknown og Sørby. Du kan følge streamet herunder:
*Opdatering 12:50 - Grundet serverproblemer er kampene endnu ikke begyndt. Kampene forventes at starte inden længe.