
Magisk: "mibr er svære at spille imod"
Astralis er videre til semifinalerne ved IEM Katowice 2019 Majoren, men det danske mandskabs sejr over Ninjas in Pyjamas var nok ikke som de fleste havde regnet med. Selv om resultatet med 2-0 var som forventet, så blev scoren på de to maps ikke som forventet.
TV2 Zulu fik fat i Magisk efter opgøret, hvor han blev bedt om at kommentere på de to maps de netop havde spillet imod NiP på, hvor Magisk kaster sig direkte ud på Dust2.
De endte med at spille godt. De har ikke spillet Dust2 i lang tid. Vi troede vi skulle spille Nuke, så vi var ikke klar på hvordan de ville spille Dust2. Jeg synes vi tog det stille og roligt til sidst. Xyp9x havde et par gode runder, der gav stor fordel. De spillede godt, men jeg synes vi var gode til at adapte os.
Astralis spiller allerede semifinale imod mibr i morgen, hvorfor Magisk også blev spurgt ind til det opgør.
mibr er svære at spille imod. mibr har ikke spillet så meget med deres nye lineup, som de har lige fået. Vi ved ikke helt hvordan de står på de forskellige maps. Vi gør hvad vi kan for at forberede sig. Vi skal helt klart spille vores bedste individuelt og holdmæssigt, hvis vi skal kunne slå dem.
device blev også interviewet efter kampen af TV2 Zulu, hvor han først bliver spurgt ind til, hvordan han vil beskrive resultatet på første map. Andet map blev lidt tættere imellem de to mandskaber, hvor device erkendte, at det var en lidt mærkelig kamp på Dust2.
Det var nok en magtdemonstration må man nok sige. Det var deres mappick, hvor vi var foran med 15-0, og vi kunne nok godt have slået dem 16-0. Det havde nok været lidt sjovere.
Ja, det er lidt underligt. De spiller den ikke så tit. Så vi vidste ikke rigtig hvordan de ville spille. De havde en uge til at forberede sig. Hvad kan man sige, de spillede godt, og havde økonomien med sig. Men vi holdte roen, og Danny tog en timeout ved 13-14, og så tog vi den hjem 16-14.
Intervieweren kommer ind på, at Mirage normalt er Astralis dårligste map set på papiret, hvordan det så kunne ske, at man kunne vinde så stort.
Det er vildt nok. Det er svært at sige hvad der gør vi lige starter så godt. Det er nok vores dårligste map, og mibr picker det nok også i morgen. Så vi bliver nok testet der igen, men vores CT-side er solid, så det skal nok blive spændende.
Astralis har under 24 timer til deres semifinaleopgør imod mibr, hvorfor device bliver spurgt ind til, hvad tiden frem imod det opgør skal bruges på.
Vi skal studere dem (red. mibr) lidt. Vi har ikke rigtig set dem så meget, da vi bare har forberedt os til næste kamp. Så nu skal vi hjem og slappe af, og studere dem en hel masse. Vi skal selvfølgelig vinde, og de kommer nok med noget nyt, men jeg tror vi vinder.
Natus Vincere og ENCE spiller den første semifinale lørdag, som begynder klokken 16:00. Astralis møder mibr umiddelbart efter den første semifinale, og forventes at starte omkring klokken 19:50.