
Semi Pro skifter navn til GGW Open
Når Geeks Gone Wild #24 løber af stablen fra den 25. til 27. januar i Gigantium i Aalborg, er der ingen turnering med navnet Semi Pro.
Arrangørerne bag GGW har nemlig besluttet sig for at skifte turneringens navn til GGW Open. Det fremgår af et opslag på GGWs Facebook-side.
GGW Open har plads til i alt 64 hold, som skal kæmpe om præmiepuljen på 35.000 kroner, hvoraf 25.000 går til vinderholdet, mens nummer to kan glæde sig over 10.000 kroner, som trods alt må varme, selvom førstepladsen glipper.
De 64 hold deles ind i grupper á fire hold, hvorfra de to bedste går videre til slutspillet.
Tidsplanen kan ses herunder:
Fredag den 25. januar
- 19:10 - Gruppekamp 1
- 20:30 - Gruppekamp 2
- 21:50 - Gruppekamp 3
- 23:35 - Upperbracket runde 1
- 00:55 - Upperbracket runde 2 + Lowerbracket runde 1
Lørdag den 26. januar
- 10:00 - Upperbracket runde 3 + Lowerbracket runde 2
- 11:20 - Upperbracket runde 4 + Lowerbracket runde 3
- 12:40 - Lowerbracket runde 4
- 14:30 - Lowerbracket runde 5
- 15:00 - Upperbracket finale (BO3)
- 15:30 - Lowerbracket runde 6
- 17:10 - Lowerbracket runde 7
- 19:00 - Lowerbracket finale
- 21:00 - Finale (BO3)
Billetter til eventet kan købes på GGWs hjemmeside, og når det er gjort, skal I tilmelde jeres hold herinde.