
BLAST advarer mod scammers inde i arenaen
Hvis du er i Austin for at se majoren, har du særlig grund til at læse med.
Ifølge BLAST på X er der nemlig personer, som udgiver sig for at arbejde for BLAST og beder folk om at scanne en QR-kode, som er linket til et API-scam.
Der har været meldinger om, at nogle i Moody Center udgiver sig for at BLAST-ansatte og beder folk om at scanne en QR-kode, som er linket til et API-scam.
BLAST-ansatte vil ikke spørge dig om at scanne en QR-kode. Hvis du er usikker på, at én er fra BLAST, bedes du kontakte vagter eller event-kontoret.
Vores søsterside Dust2.us, som naturligvis er på pletten i Texas, bekræfter, at de ligeledes er blevet gjort opmærksom på, at nogle udgiver sig for at være BLAST-ansatte.
Dagens første semifinale er netop blevet skudt i gang mellem Vitality og MOUZ. I skrivende stund har det førstnævnte mandskab taget en snæver føring på 7-4.