
Anden kvalifikation til WESG starter nu
Mange danske hold var tilmeldt den første kvalifikation til WESG 2018-2019, som var for Skandinavien og Baltikum, og det endte da også med succes for de rød-hvide farver, da OpTic sejrede.
I dag skal den anden og sidste kvalifikation spilles, og den løber af stablen fra klokken 18:00, hvor hold som Lyngby, ENCE, GoldenGitte, Red Reserve og Copenhagen Flames skal dyste om den ene og eftertragtede plads til WESG 2018-2019 Grand Final, hvor der er over 5,7 millioner kroner i præmiepuljen.
Der er med andre ord nok at kæmpe for i single elimination turneringen, hvor kampene afvikles som BO1 frem til semifinalerne, som er skemalagt til i morgen klokken 18:00. I semifinalerne og i finalen er det over tre maps, at kampene skal afgøres.
Du kan finde alle de tilmeldte hold til kvalifikationen ved at trykke her, og på samme side finder du brackets fra klokken 18:00.