
IEM Chicago skydes i gang i dag
Straks efter BLAST Pro Series' afslutning i Royal Arena satte flere af holdene kurs mod Kastrup Lufthavn, hvorfra rejsen til IEM Chicago i USA startede.
I skrivende stund er alle landet, og de fleste spillere sover formentlig lige nu i forsøget på at tilpasse sig tidszonen og undgå jetlag. I Chicago er de syv timer bagud i forhold til dansk tid.
Vi er dog så heldige, at begge danske hold, Astralis og North, skal i kamp som de første hold i dag, og derfor behøver man som dansker ikke at blive oppe i lang tid for at se Kjaerbye, dupreeh og co. i aktion.
- Stream: ESL TV B
- Stream: ESL TV
Historien er dog en anden med danskernes anden kamp på førstedagen, for de to semifinaler samt de to lowerbracket kampe i Gruppe A er skemalagt til klokken 00:00 og 03:35, så det er nok de færreste, der får set disse opgør.
Grupperne ser således ud:
Gruppe A | Gruppe B |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Gruppespillet afvikles som et double elimination bracket. Alle hold starter derfor i upperbracket, men et nederlag sender dig ned i lowerbracket. Dernede er det knald eller fald, og man ryger derfor ud, hvis man taber en kamp.
Der går tre hold videre fra hver gruppe. Nummer et er direkte i semifinalerne, mens nummer to og tre skal gennem kvartfinalerne. Resten af holdene ryger ud.
Gruppespillet løber til og med torsdag nat, og fredag spilles de to kvartfinaler, lørdag spilles de to semifinaler, og søndag er det finaletid.