Sådan så det ud sidste gang BLAST Pro Series blev afholdt i København.

eOddset TV: Optakt til BLAST Pro Series

JERN og Mikkel er endnu engang gået i eOddset studiet, og de har i dagens video HUNDEN med på en Skype-forbindelse.

BLAST Pro Series skydes i gang senere i dag, og det betyder, at eOddset nu er ude med en ny video, og her diskuteres de deltagende holds mulighed for at vinde.

HUNDEN er med på en Skype-forbindelse, og her går samtalen på holdenes nuværende niveau. Først går samtalen på verdens bedste hold, Astralis, og her mener HUNDEN, at det er alle fem spillere, som kommer til at præstere.

Na'Vi er samtalens næste emne, og her mener Mikkel Schiott, at s1mple og electronic ikke er nok til at løfte Na'Vi til en sejr mod Astralis, da en sådan sejr vil kræve, at spillere som flamie og Edward også bider fra sig.

Ifølge HUNDEN er MIBR favoritter til at snuppe en finaleplads, da der har været rigeligt med forberedelsestid, hvilket spiller til MIBRs fordel, da holdet er enormt gode til at forberede sig.

Hverken Mikkel eller HUNDEN har meget tiltro til FaZe, da deres niveau har været svingende i deres seneste kampe. Der er heller ikke meget tiltro til det velkendte fænomen, "NiP magic", da både NiP og Cloud9 bliver vurderet til at være de to værste hold i denne omgang.

Hvis du er fyldt 18 år, kan du se hele afsnittet ved at klikke her .

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.