Talentligaen huser blandt andre Astralis Talent, Young Ninjas og to  helt nye hold.

Talentliga starter i dag

Det årlige player-break er over os, men i dag starter en række store organisationers akademihold starter en ny talentliga.

I dag er første dag i det årlige player-break, der løber frem til den 15. august, hvorfor man skal se langt efter CS:GO på højeste niveau.

Dagen markerer dog samtidig starten på en ny talentliga, da WePlay Academy League i dag skydes i gang. 

For selvom topholdene er gået på sommerferie, så dyster otte store organisationers akademihold i den nye liga, der afvikles henover de kommende tre uger.

De første to uger udkæmpes gruppespillet, hvor alle hold møder hinanden to gange i Bo1-opgør. Top 3 kvalificerer sig til LAN-slutspillet, mens 4.-7. pladserne går videre til et Play-In stadie.

Det er således kun bundholdet, der elimineres i første omgang. I Play-In stadiet spilles der single-elimination Bo3 for at finde den fjerde og sidste finalist. Slutspillet finder sted fra den 27. til 29. august i WePlay Esports Arena i Kiev.

Gruppespillet skydes i gang

Først står den dog på gruppespillet, der altså skydes igang i dag med de første Bo1 kampe. Alle holdene spiller således en kamp hver dag de næste to uger, hvorfor der trods player-breaket alligevel er CS:GO at se.

Dagens kampprogram ser ud som følger:

  • 18:00 - VP.Prodigy vs. Sverige Young Ninjas
  • 19:00 -  NAVI Junior vs. BIG Academy
  • 20:00 - Danmark Astralis Talent vs. FURIA Academy
  • 21:00 - mouz NXT vs. Sverige fnatic Rising

Kampene kan ses på WePlays Twitch-kanal her.

Styrkeforholdet sættes på prøve

NIPs akademihold Young Ninjas samt mouz NXT, der har danske sycrone som coach, må ses som favoritter i turneringen.

mouz NXT har vist lovende resultater frem mod turneringen, da de blandt andet slog netop Young Ninjas tidligere på måneden. De to talenthold befinder sig desuden begge lige udenfor verdens top-50. 

Samtidig bliver det spændende at se, om danske Astralis Talent kan spille op mod de stærke mandskaber, når der for første gang måles styrkeforholdet direkte mellem organisationernes talentprojekter.

Umildbart må man forvente en stor niveauforskel mellem toppen og bunden i talentligaen, men med hele 56 Bo1 kampe forude, er der mulighed for overraskelser. Der kommer desuden et par nye hold i spil.

Ældste, yngste, længst bestående og nye hold

Ligaens ældste hold er VP.Prodigy, der har en gennemsnitsalder på 20, mens NAVI Junior er det yngste med en gennemsnitsalder på bare 18,3 år med tre af deres spillere værende blot 16.

Selvom NAVI Junior er det yngste hold, har de den længst bestående kerne, der rækker tilbage til november 2020. Dernæst kommer Astralis Talent og Young Ninjas, som blev til ved årsskiftet.

BIG og fnatic stiller med helt nye hold. Så nye, at fnatic endnu ikke har præsenteret deres holdkort. De forventes dog at præsentere det fnatic Rising i løbet af dagen og altså senest på serveren klokken 21:00, når de møder mouz NXT.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.