Favorit taber begge topbrag

Elgiganten Ligaen bød på to topbrag i dag, mens flere hold gjorde rent bord og vandt alle deres opgør i dagens kampe.

Elgiganten Ligaens tredje spillerunde løb af stablen i dag, og her skulle flere af favoritterne stå ansigt til ansigt, mens mange andre hold også præsterede på højt niveau.

Dagen startede ud med, at én af favoritterne fra Copenhagen Flames fik deres første point, da de stod over for Aalborg Rebels.

Forud for opgøret udtalte vestr fra Aalborg Rebels til Dust2.dk, at han slet ikke ville vise nicoodoz respekt i opgøret, men dette skulle da vise sig at være en dum beslutning, da det  netop var den 20-årige AWP'er, som sikrede sejren til Copenhagen Flames.

Jeg synes,  det var en meget interessant kommentar, som dog ikke påvirkede mig, men den gjorde, at kampen føltes lidt mere spændende.

Det betyder dog ikke så meget at have modbevist ham, da jeg er selvsikker på mine kompetencer og mit eget niveau. Dog var det et sødt forsøg af ham at prøve på at hylde mig ud af den inden kampen, fortalte nicoodoz til Dust2.dk efter kampen.

MASONIC var også blevet interviewet inden dagens opgør, og her var ambitionen klar fra holdets IGL: Begge kampe skulle vindes.

Dette mål indfriede det danske hold med blaq i spidsen da også, da de først bankede oprykkerne fra AaB, inden det også blev til en sejr over Alpha, som ellers havde fået en god start på ligaen.

Én af favoritterne i Elgiganten Ligaen, AGF, var et hold, som havde en hård dag på kontoret, da de stod over for Lyngby Vikings og Tricked, som begge havde fået en god start på sæsonen. Denne gode start fortsatte for de to mandskaber, som begge besejrede AGF med henholdsvis 19-15 og 16-11, hvorfor AGF tabte et skridt i topstriden, som de dog ikke er med i lige i øjeblikket.

Efter holdets første fem kampe i Elgiganten Ligaen er det nemlig blot blevet til seks point for det aarhusianske mandskab, som derfor ikke har fået den ønskede start på ligaen, efter de skiftede ud kort inden ligaens start.

Et hold, som til gengæld gjorde det rigtig godt i dag, var Astralis Talent. Det talentfulde mandskab fulgte Tricked, Lyngby Vikings og MASONIC trop ved også at vinde alle holdets opgør i dag, hvorfor det unge mandskab også har lagt sig som en del af topstriden med 12 point efter fem kampe.

I modsætning til AGF, viste organisationens academy-hold virkelig tænder i dag. Her sikrede holdet sig først en sejr over ESIMED, inden de spillede lige op med Lyngby Vikings for dog til sidst at tabe til sæsonens bedste hold indtil videre.

Efter dagens mange opgør er topstriden virkelig sat i gang. Her er både Lyngby Vikings og Tricked ubesejrede i Elgiganten Ligaen og har derfor lagt sig i spidsen. Lige bag dem finder vi MASONIC og Astralis Talent, som også har fået en god start på sæsonen.

Hele stillingen i Elgiganten Ligaen efter den tredje spillerunde kan ses herunder:

Elgiganten Ligaen - Lineups

  • Danmark AGF (cabbi, Frøslev, Lukki, Ryxxo, PERCY)
  • Danmark AGF Academy (wezx, FeZ, SaCuL, Speedy, PURK)
  • Danmark Alpha (zyp, scott, hug, wAGNR, lund, haste, smF)
  • Danmark Astralis Talent (R0nic, vigg0, void, vester, Zyphon)
  • Danmark Atlando Esports (Tekzinz, buNNy, MagS, Mahhe, Helik, PihLziNh0)
  • Danmark Campus Vejle * Flammen (mad0, BloMMeN, MSN, MiLLER, ebbens)
  • Danmark Copenhagen Flames (AcilioN, jabbi, nicoodoz, Nodios, maNkz)
  • Danmark ESIMED (tmL, Zyllo, Gnøffe, cleMeNz0, Damkilde)
  • Danmark Lyngby Vikings (birdfromsky, J3nsyy, raalz, FASHR, rilax, NaToSaphiX)
  • Danmark MASONIC (blaq, brzer, m4tt, kraghen, Altekz)
  • Danmark Tricked (sycrone, kiR, Lucky, Kwezz, PR1ME)
  • Danmark AaB (HezYy, D0pmax, alexsomfan, Vaegten, GiZM0)
  • Danmark Aalborg Rebels (vestr, ValcoNN, SexyAbdi, Tonic, Runoe)
#1(Med 3 svar)
25. januar 2021 kl. 23:25
ValcoNN
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 16
HVORFOR NU VORES SCOREBOARD IGEN
#2(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 23:28
Famous
Fordi i har ligaens sejeste Nick .. SexyAbdi 🤣
#3(Med 1 svar)
26. januar 2021 kl. 00:17
madsteR
kmi
#5(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 00:25
ValcoNN
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 16
tak mads
#4(Med 3 svar)
26. januar 2021 kl. 00:24
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Hvor var nodios i dag 🤔
#6(Med 1 svar)
26. januar 2021 kl. 00:49
brzer
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Hvor var Alpha i dag 🤔
#12(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 21:38
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Haha 😅😅😅
#8(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 06:01
Hunt
Flames 7 mands roster? Det giver mening, så har de reserve når de sælger de andre :p
#7(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 01:00
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det går da udemærket for talenterne
#9(Med 2 svar)
26. januar 2021 kl. 08:26
DH_JanLund
AGF 2021 😂
#10(Med 1 svar)
26. januar 2021 kl. 09:15
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Som fan, kan du da godt støtte dit hold i både medgang og modgang, i stedet for at grine af dem? 😬
#11(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 13:28
DH_JanLund
Jeg prøver skam. Har jeg gjort de sidste par år. Men når de tager beslutninger man slet ikke kan forstå er det svært. Det er ikke ligefrem fordi de kommer med informationer hvorfor de har gjort som de gør.

Hvad har AGF fået ud af samarbejdet med North?
Fik vi penge ud af salget kristou?
Hvad satser vi på med det nye lineup? (Alder)
Hvad sker der med TMB?
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.