Væddemålet er sat: "Jeg ryger i havnen, hvis vi misser slutspillet"

Der er noget på højkant for Aalborg Rebels-spilleren vestr, som har lavet et væddemål med Christian Meyer, som ejer organisationen. Det fortæller han til Dust2.dk i et interview inden dagens kampe i Elgiganten Ligaen.

Det er blevet mandag, hvilket betyder, at Elgiganten Ligaen ruller over skærmen i aften. Her skal flere af holdene kæmpe om at sikre sig vigtige point, så de senere på sæsonen kan nå slutspillet.

Ét af disse hold er Aalborg Rebels, som i aften har to kampe på programmet. Her skal der andre boller på suppen i forhold til sidste uge, hvor mandskabet blandt andet måtte gå fra deres kampe med et 0-16-nederlag, som holdets IGL sætter et par ord på over for Dust2.dk.

Vi var seriøst bare dårlige. Lyngby Vikings var brandvarme individuelt, og vi havde intet på dem rent taktisk. Inferno var et meget nyt map for os, og vi var groft  sagt uforberedte. Vi havde et par forskellige defaults på T-siden, hvor vi tabte 0-15, men hver gang vi forsøgte at få taget kontrol, tabte vi alle dueller. Vi blev simpelthen bare lukket totalt ned.

I dag er det dog ikke nogen nem modstand, holdet møder, da dagens kampe byder på opgør mod Copenhagen Flames og Atlando, som begge må ses som svære kampe.

Tryk herunder for at få genopfrisket sidste spillerunde:

Især førstnævnte er storfavoritter inden opgøret mod Aalborg Rebels. Copenhagen Flames' stjernespækkede og mere erfarne mandskab tæller blandt andre AWP-spilleren nicoodoz, men han skræmmer ikke Rebels-IGL'en synderligt.

nicoodoz, hvem? Spøg til side, han er selvfølgelig dygtig, men da deres lineup er så nyt, som det er, har jeg ikke kunnet finde det store demomateriale på ham i deres nuværende system. 

Copenhagen Flames har ikke fået den ønskede start på sæsonen med to nederlag i to kampe, men her har nicoodoz stadig leveret på et nogenlunde niveau og er holdets næstbedste spiller set på rating.

Den 20-årige AWP-spiller kommer dog ikke til at blive mødt med nogen respekt, når aftenen byder på opgøret med Aalborg Rebels.

Jeg kommer til at vise ham absolut ingen respekt. Jeg spiller mit spil, og så ser vi, hvordan det går i løbet af kampen. Hvis det mellem runderne viser sig nødvendigt at spille uden om ham, kan det være, vi respekterer ham på den måde.

Jeg har helt generelt ingen respekt for de andre AWP'ers, jeg møder, fordi jeg bare spiller mit eget spil, fortæller vestr til Dust2.dk

Selvom nicoodoz ikke bliver mødt med respekt, når Aalborg Rebels og Copenhagen Flames støder sammen, så spår vestr dem stadig gode muligheder i Elgiganten Ligaen, og han ser dem som et stærkt hold.

Jeg synes, det er svært at spå, hvor gode de er, når deres lineup er så nyt, men jeg ser Tricked som værende det stærkeste hold i ligaen, så jeg spår dem endnu en sejr.

Flames har dog alle muligheder for at vinde ligaen, fordi de, på papiret, har et super stærkt lineup, og jeg ønsker dem al held og lykke med at få det til at fungere.

Rygterne har gået på, at den aalborgensiske IGL og AWP-spiller må en tur i vandet, hvis holdet ikke præsterer i sæsonen, da en misset slutspilsplads betyder en tur i havnen.

Dette er noget, vestr selv kan nikke genkendende til, da han har et væddemål kørende med ejeren af Aalborg Rebels, Christian Meyer, som dog også har noget på højkant.

Det er korrekt. Jeg ryger i havnen, hvis vi misser slutspillet. Vi har det for vildt i Rebels, og jeg har altid været en vandhund, så hvorfor ikke lave lidt spas og løjer - det bidrager jeg altid gerne til.

Kommer vi derimod i slutspillet har Christian Meyer lovet en stor efterfest for at fejre det, beretter vestr.

Selvom der er noget på højkant for den 24-årige Counter-Strike-spiller, så er ambitionerne dog ikke sat alt for højt.

Vi skal egentlig bare overleve sæsonen, så er vores mål indfriet. Hvis vi slår Atlando og samtidig kan fortsætte stimen mod de hold, jeg ikke spår en plads i slutspillet, så er det pludselig ikke utænkeligt, at vi snævert selv kan spille os videre, slutter vestr af.

Elgiganten Ligaen - Stilling og kampprogram

Elgiganten Ligaen - Lineups

  • Danmark AGF (cabbi, Frøslev, Lukki, Ryxxo, PERCY)
  • Danmark AGF Academy (wezx, FeZ, SaCuL, Speedy, PURK)
  • Danmark Alpha (zyp, scott, hug, wAGNR, lund, haste, smF)
  • Danmark Astralis Talent (R0nic, vigg0, void, vester, Zyphon)
  • Danmark Atlando Esports (Tekzinz, buNNy, MagS, Mahhe, Helik, PihLziNh0)
  • Danmark Campus Vejle * Flammen (mad0, BloMMeN, MSN, MiLLER, ebbens)
  • Danmark Copenhagen Flames (AcilioN, jabbi, nicoodoz, Nodios, maNkz)
  • Danmark ESIMED (tmL, Zyllo, Gnøffe, cleMeNz0, Damkilde)
  • Danmark Lyngby Vikings (birdfromsky, J3nsyy, raalz, FASHR, rilax, NaToSaphiX)
  • Danmark MASONIC (blaq, brzer, m4tt, kraghen, Altekz)
  • Danmark Tricked (sycrone, kiR, Lucky, Kwezz, PR1ME)
  • Danmark AaB (HezYy, D0pmax, alexsomfan, Vaegten, GiZM0)
  • Danmark Aalborg Rebels (vestr, ValcoNN, SexyAbdi, Tonic, Runoe)

Aalborg Rebels er ikke blandt de hold, som bliver vist af Dust2tv i aften, men derfor bliver det stadig spændende at se, om holdet kan sikre de seks point i aftenens to kampe.

Mens Aalborg Rebels ikke er blevet valgt til at blive vist, så er der stadig masser af god Counter-Strike på programmet i aften, som kan følges på Dust2tv allerede fra klokken 18:00.

I aften vises følgende kampe:

  • 18:00 - MASONIC vs. AaB
  • 19:00 - CV Flammen vs. Tricked
  • 20:00 - AGF vs. Lyngby Vikings
  • 21:00 - Tricked vs. AGF
  • 22:00 - Astralis Talent vs. Alpha

#1(Med 6 svar)
25. januar 2021 kl. 17:31
Ahmed
Bor vestr hjemme hos ham Meyer? Sammen med Meyers kæreste? Synes det lyder fucking mærkeligt.
#2(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 17:47
LakeTown
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvad er der galt med at flere folk bor under samme tag?? :D

Jeg aner ikke om de bor sammen, jeg tror det dog udfra deres streams, men kan da intet mærkeligt se i det :D?
#3(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 18:51
Koste
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det efterhånden blevet en meget standard ting at når ens ven køber hus lejer han værelser ud til andre hvis han ikke selv skal bo med nogen.

Det er en god måde at få en ekstra indkomst der eventuelt vil betale for huset efter et nogle år.
#5(Med 3 svar)
25. januar 2021 kl. 22:13
vestr
Jeg sover normalt hos din mor men ellers er jeg hos Meyer det meste af tiden.
#6(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 08:40
kREZ
Det lyder satme skadet
#8(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 08:49
Ahmed
Er du ikke 25 år? Min mor sover ikke sammen med uuddannede :-)
#9(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 09:45
zyh
Battle-Scarred, Well-Worn eller Field-Tested?
#4(Med 0 svar)
25. januar 2021 kl. 18:54
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Glæder mig til at se ham i havnen så ;)
#7(Med 0 svar)
26. januar 2021 kl. 08:41
xone
Hold da op nogle fjollegøje.. Så hopper man lige i havnen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.