
Aleksib fra NAVI blev mandag sat i forbindelse med Falcons.
23. december 2025 kl. 09:15
Falcons afviser rygter om store ændringer
Msdossary, der er medgrundlægger af og bestyrelsesformand i Falcons, har slået rygter om Aleksib og Jimpphat ned.
"Falcons mangler bare én mere superstjerne".
Hver gang at det stjernespækkede mandskab ikke lever op til forventningerne og vinder en turnering, laver fansene sjov omkring, at holdet sikkert skifter ud igen.
Mandag aften begyndte rygter omkring Falcons-mandskabet at sprede sig igen, da flere begyndte at spekulere i, at både Aleksib og Jimpphat var på vej dertil.
Men rygterne holder ikke stik.
I hvert fald ikke, hvis man lytter til Msdossary, der er medgrundlægger af og bestyrelsesformand i Falcons, da han udtaler, at der "er ingen hensigt om at skifte nogen".
Skulle ændringerne finde sted, gik rygterne på, at kyxsan ville blive skiftet ud til fordel for Aleksib fra NAVI, mens Jimpphat fra MOUZ ville tage TeSeS' plads.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.

























