Opret Log ind
Madsport tilføjer to spillere til holdkortet
Madsport formåede at spille sig ubesejret gennem 2. division af Elgiganten Ligaen, hvorefter holdet mistede to spillere, men nu er de altså atter fuldtallige.
Skrevet af: annemai    25. november 2020 21:00      

zhAME skal fremover spille under Madsport-fanerne.

Madsports startfemmer er nu atter fuldtallig, da holdet i dag har annonceret tilføjelsen af de to spillere zhAME og JUNGLAU.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Her skriver Madsport blandt andet, at holdet var på jagt efter erfarne og kloge spillere med højt individuelt niveau, som samtidig ville kunne passe godt ind med resten af holdet.

Holdet præsterede ellers fremragende i Elgiganten Ligaens 2. division, hvor de formåede at gå ubesejret igennem sæsonen, og dermed sikrede sig direkte oprykning til 1. division.

Kort efter blev det dog annonceret, at to af spillerne, Ankjaer og Carlsonnnnn, ikke længere var at finde på holdkortet. Ankjaer havde i stedet tilsluttet sig ESEA Advanced-mandskabet jerseyboys, mens in-game leaderen Carlsonnnnn valgte at tage en pause fra spillet på ubestemt tid.

Nu er Madsport dog klar med to nye spillere i form af zhAME og JUNGLAU. I et interview i pressemeddelelsen kommenterer H3ZZ på tilføjelsen af de to spillere.

De (zhAME og JUNGLAU, red.) vil tilføje en masse firepower, og er begge stærke på AWP'en og riflen, hvilket er meget godt for vores hold. zhAME vil hjælpe med at calle og lægge strategier, mens JUNGLAUs styrker består i hans aim, hvor han ofte kan vinde sparerunder helt alene.

Madsport Esports' CEO, Kevin Johansen, forventer en lysende fremtid for holdet, som allerede har trænet sammen i et par uger.

Vores tilføjelse af JUNGLAU og zhAME til holdet bliver farlig for vores modstandere, og hvis de forventer at kunne overmande vores spillere, så kommer de til at tage fejl.

Jeg har høje forventninger til vores spillere og Madsport generelt i 2021. Det kommer til at tage noget tid, før spillerne føler sig som et hold på de forskellige maps. Drengene har allerede trænet samme i et par uger og har haft en succesfuld bootcamp. Vi glæder os til 2021, og til at kunne vise, hvad de her fem spillere kan præstere sammen. Jeg tror personligt på, at det her hold vil kunne levere i Elgiganten Ligaens 1. division, ESEA Main og andre turneringer i 2021. Jeg ved, at vi har fem individuelt stærke og talentfulde spillere, som har både hjerne, holdånd og firepower.

Den nye startfemmer kan altså blandt andet opleves i aktion i næste sæson af Elgiganten Ligaen, hvor holdet skal prøve kræfter med 1. division.

Madsport består nu af:

  • dk pace
  • dk H3ZZ
  • dk Jipsi
  • dk zhAME
  • dk JUNGLAU
#1 KongenBob
2020-11-25 22:22
Det er jo et rent flække hold det her. Det bliver interessant at følge!
#2 whitebear22
2020-11-26 12:02
“JUNGLAUs styrker består i hans aim, hvor han ofte kan vinde sparerunder helt alene.”

Det er godt nok noget af et stempel - spændende om han kan leve op til det :)
#3 Wasin
2020-11-26 12:11
Jeg studsede også over det der. Det virker som et helt tåbeligt statement :D
#6 H3ZZ
2020-11-26 13:50
Beskrev ham på dansk som en type spiller der ofte kan vinde økorunder på egen hånd. Det blev så oversat til engelsk og nu tilbage til dansk hvilket gav en mærkelig oversættelse
#7 Wasin
2020-11-26 14:18
Upåagtet den noget mudret oversættelse så virker det bare helt skørt statement at komme med. Hvis man kontinuerligt, ene mand kan vinde eco runder for ens hold så er man jo ABSURD god eller modstanderne er ABSURD dårlige. Der findes jo ikke engang en pro spiller der kan det altså :D
#8 Nordby
2020-11-26 14:25
Okay du skal jo ikke tage det der ofte 100% bogstaveligt, for mig lyder det bare til at man roser hans aim, og siger at han kan gøre. Ved godt hvis man læser det og tager alt 100% bogstaveligt, at der står noget andet, men det var sådan jeg opfattede det, og tænker også det er sådan h3zz har ment det.
#9 Wasin
2020-11-26 14:35
Så havde jeg nok valgt at skrive det i stedet. Men det er helt fint, jeg studsede bare over det ;)
#10 H3ZZ
2020-11-26 14:59
Korrekt Nordby :)
#11 Nordby
2020-11-26 15:17
Tænkte nok, gl med holdet mate, ser helt sygt ud, i må lige flække 1.div næste år :D
#13 whitebear22
2020-11-26 21:58
Jeg tror, at alle er med på, at det ikke er en spiller fra HLTV top20 i har henter. Men den sætning er bare vild, uanset om det er fejlcitering eller fejl i oversættelsen :)
#14 H3ZZ
2020-11-27 15:37
JUNGLAU er bare vild ;)
#4 KongenBob
2020-11-26 12:40
Tror at det forstås som at JUNGLAU er så individuelt stærkt, at han kan vinde runderne alene, uanset hvor meget modvind der er. :) så det skal vel tages som en kompliment for at han er individuel stærkt spiller både ved køb og ikke købe runder
#12 whitebear22
2020-11-26 21:56
Det ændrer jo ikke på, at det er en vild beskrivelse - jeg er helt med på, det er mindre firkantet ment. Men man ville jo nærmest ikke engang beskrive NiKo sådan der 😅
#5 Wasin
2020-11-26 13:05
Rygterne går på at Pace er en lille dæmon ;)
Log ind eller opret en bruger for at kunne kommentere