Tilmelding til POWER Ligaen lukker
07D : 01T : 50M : 09S
stadodo rygtes på vej til David de Geas organisation.

Medie: Rebels vender tilbage til CS med nyt hold

Ifølge RTP Arena vender David de Geas organisation, Rebels, tilbage til CS. Organisationen henter angiveligt et portugisisk hold ind.

I begyndelsen af juli sagde den spanske organisation, Rebels Gaming, farvel til deres nu tidligere polske Counter-Strike-hold.

Organisationen slog samtidig fast, at de var på udkig efter et nyt CS-hold. Og ifølge det portugisiske medie, RTP Arena, har de nu fundet deres nye hold.

Søndag rapporterede RTP Arena nemlig, at Rebels inden længe præsenterer et nyt hold, som udelukkende består af portugisiske spillere.

Ifølge RTP Arena ledes holdet af den tidligere SAW-, KOI- og Iberian Soul-spiller, stadodo, mens den tidligere GTZ- og Rhyno-spiller, NOPEEJ, blandt andet også bliver en del af holdet.

RTP Arena mener desuden at vide, at stadodos tidligere holdkammerat hos KOI, JUST, oprindeligt også var en del af holdet. Han er dog løbende blevet erstattet af Icarus, da han i mellemtiden har valgt at indstille sin karriere.

Rebels kommer eftersigende til at bestå af:

  • stadodo

  • snapy

  • NOPEEJ

  • TMKj

  • Icarus

  • vts (Coach)

Rebels Gaming er stiftet af den spanske fodboldmålmand, David de Gea, der blandt andet tidligere har vogtet målet for Manchester United og i øjeblikket spiller for italienske Fiorentina.

David de Gea er én af flere nuværende og tidligere fodboldspillere - samt fodboldklubber - der er involveret i esport og Counter-Strike.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.