Første kvalifikation til Flashpoint 2 skydes i gang i dag
Den første kvalifikation til Flashpoint 2 skydes i gang i dag, hvor en masse hold skal dyste om en af de fire øverste pladser, der giver adgang til den lukkede kvalifikation.
Dagen i dag bliver derfor starten på en drøm for en masse hold, der med en plads i Flashpoint 2 virkelig kan slå sit navn fast på den store scene.
Flere danske hold jagter selvfølgelig denne mulighed. Det er slet ikke umuligt, at hold som AGF, Tricked og Lyngby Vikings snupper en af pladserne i den lukkede kvalifikation, men det kræver, at de rammer et par gode dage.
Kvalifikationen starter klokken 18:00 i dag, hvorefter de fem første runder spilles. De resterende runder er skemalagt til i morgen aften.
Herunder ses en del af de tilmeldte danske hold:
- Sørby Flames (BERRY, QQ, thamlike, Zyphon, Gnøffe)
- Lyngby Vikings (Twinx, birdfromsky, Cabbi, raalz, Maccen)
- AGF (TMB, fr0slev, netrick, kristou, Lukki)
- HyggerN (SLorenzen, WeiZ, Tezie, ZenTaC, Crasiouz)
- Atlando (vigg0, m4tt, R0nic, Krytex, Patti)
- SERA (f1kton, Buzzz, Celebrations, Oller, zibron)
- Singularity (Remoy, IceBerg, Celrate, C0NR4D, notaN)
- Tricked (sycrone, Lucky, kiR, kwezz, PR1mE)
- Tricked Academy (Math3LL, KeyziN, Since, Jekuzih, Husum)
- Aalborg Rebels (vestr, Vster, Anlelele, jarko, dinesen)
Udover ovenstående mandskaber er hold som Nemiga, Endpoint, Espada, forZe, GamerLegion og Gambit også tilmeldt kvalifikationen.
Den lukkede kvalifikation består af 16 hold, hvoraf otte kommer fra de to åbne kvalifikationer, mens resten bliver inviteret. Disse 16 hold skal fra den 12. til 14. oktober dyste om to pladser i Flashpoint 2.
Flashpoint 2 løber fra den 9. november til 6. december og kommer til at have 6,3 millioner kroner i præmiepenge. Hold som MAD Lions, MIBR og Cloud9 er blandt de 12 deltagere.
- Åben Kvalifikation #1 (8. oktober) - Tilmeld dit hold her
- Åben kvalifikation #2 (10. oktober) - Tilmeld dit hold her