
AGF møder nummer 65 i verden
Om kort tid går det for alvor løs, når AGF støder sammen med Hard4U i LOOT.BET sæson 7, hvor de to hold spiller om en plads i slutspillet.
Danskerne går ind til opgøret oven på et godt run i Nine to Five 1 Dawn, hvor de både slog BIG Academy og Nexus for at sikre sig en plads i hovedturneringen.
Det bliver dog ikke den letteste, AGF nu står over for, da de møder Hard4U, som i øjeblikket ligger nummer 65 på verdensranglisten. Danskerne burde dog tage sejren, da de også ligger over russerne på HLTVs rangliste, hvor AGF i skrivende stund er placeret som nummer 55 i verden.
Vinderen af opgøret sikrer sig en plads i slutspillet, mens taberen ryger ud af turneringen, hvor der spilles om 331.000 kroner.
Kampen kan følges på Twitch eller herunder: