
mousesports vinder ICE Challenge
mousesports var den helt store favorit til ICE Challenge i London, og holdet, der tæller en dansk caller og dansk coach, leverede varen og vandt turneringen.
Efter at have slået MAD Lions ud i semifinalen ventede mægtige Natus Vincere i finalen, men s1mple, electronic og co. var som en hullet ost for karrigans mus, der undveg næsten alle fælderne.
Selvom NaVi vandt et enkelt map, var det mousesports, der styrede opgøret, og derfor endte holdet også med fortjent at sejre 3-1.
Det er dermed det fjerde trofæ på blot to måneder, som mousesports kan løfte, da de i slutningen af 2019 vandt CS:GO Asia Championships, ESL Pro League Finals og cs_summit 5.

Præmiefordelingen til ICE Challenge i London ser således ud:
- 1. plads -
mousesports - 849.000 kroner
- 2. plads -
Natus Vincere - 339.000 kroner
- 3.-4. plads -
GODSENT - 169.000 kroner
- 3.-4. plads -
MAD Lions - 169.000 kroner
- 5.-6. plads -
OG - 67.000 kroner
- 5.-6. plads -
Virtus.pro - 67.000 kroner
- 7.-8. plads -
ENCE - 17.000 kroner
- 7.-8. plads -
Heroic - 17.000 kroner