refrezh nåede kun et halvt år som spiller i OpTic, hvor han var holdkammerat med blandt andre MSL, k0nfig og niko.

Drømmen om at udfordre Astralis endte på bænken

refrezh blev i 2018 udråbt som en af de kommende danske stjerner, men nu sidder han på bænken, og der har han siddet i et halvt år.

I 2018 blev han udråbt som en af de helt store kommende danske stjerner, da refrezh imponerede på det Fragsters-hold, der peakede som nummer 23 på verdensranglisten.

Han kom til holdet i slutningen af 2017 efter at være blevet bænket i Tricked, hvor der var brug for nogle anderledes roller på holdet, og i den proces var det altså refrezh, der trak det korteste strå.

Den nu 21-årige spiller kæmpede sig dog tilbage i Fragsters, og det resulterede i, at OpTic hentede ham i starten af 2019. Det blev dog kun til lidt over et halvt år på startfemmeren, for refrezh blev bænket i august, og der har han siddet lige siden.

Den største årsag til, at jeg ikke har været på et hold siden august, er nok, at jeg stadig er på kontrakt hos OpTic og har en relativ høj buyout. Der har været adskillige tilbud, som har været interessante, men som desværre ikke kunne ske pga. den høje pris, siger refrezh til Dust2.dk.

For et talent, der stadig skal udvikle sig, kan det være katastrofalt at ende så lang tid på bænken, for uden træning og officielle kampe skal der noget af en indsats til, hvis man skal udvikle sig.

Om det får konsekvenser for refrezh’ karriere kan kun tiden vise, men han fortryder ikke, at han skiftede til OpTic, for han troede virkelig på projektet.

Jeg vil sige, jeg ærgrer mig over, hvordan det endte. Det ville være dårlig stil at sige, at jeg fortryder det direkte, i form af at vise respekt til mine tidligere holdkammerater. Da 2019 startede, troede jeg på, det ville være året, hvor jeg var på det næstbedste danske hold og en konkurrent til Astralis. Det endte desværre ikke sådan, men det stopper mig ikke i at drømme og arbejde.

Glad for at blive bænket

Selvom drømmen om at udfordre Astralis endte brat, var det ikke så stort et slag for refrezh, som man ellers kunne tro. Den danske spiller følte sig nemlig slet ikke tilpas i rollefordelingen, så det var nærmest en lettelse, da han fik beskeden.

I og med det ikke gik så godt i OpTic, og jeg heller ikke følte rollerne var fordelt korrekt, var jeg egentlig glad for at blive bænket på daværende tidspunkt. Jeg havde brug for et frisk pust og noget plads til at sprede mine vinger på. Normalt tager man det som noget negativt at blive smidt ud af startfemmeren, men jeg tackler det rigtig godt, synes jeg selv, og ser det som noget positivt, fordi det ikke var den rette vej for mig, siger refrezh, der i 2019 havde en rating på 1,10, men den røg ned på 1,00 i tiden i OpTic.

Selvom refrezh stadig har blod på tanden og virkelig gerne vil slå igennem på et endnu højere niveau, erkender han, at det er rigtig svært at holde motivationen oppe, når man ikke spiller på et hold.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke er det nemmeste at spille CS dagen lang, når man ikke har noget specifikt at arbejde med. Det er klart sjovest at pracce og spille officielle kampe, få adrenalinkicket og have blod på tanden. Men jeg hænger stadig i og spiller hver dag, siger refrezh, og fortæller, at han holder sig helt klar, hvis der pludselig skulle komme en mulighed på et hold.

Selvom muligheden skulle byde sig på et hold, der er på et lavere niveau, end hvor han tidligere har spillet, vil det ikke afskrække ham.

refrezh vil nemlig bare gerne i gang med at udvikle sig igen på et hold, hvor der virkelig bliver troet på ham, og hvor alle er klar til at ofre sig for hinanden.

De overvejelser, jeg har tænkt mig at gøre denne gang, er, at finde et hold, som jeg tror på, og som tror på mig. Et hold, hvor alle vil ofre sig selv for sejren og gøre alt for at vinde. Om det er et skridt ned eller op er ikke så vigtigt for mig. Jeg savner konkurrencen og grinden, der er på et hold. At lave en masse fejl og lære noget nyt. Jeg ser stadig mig selv lidt som en rookie, der ikke helt har fået plads eller tid på toppen endnu, så der er stadig en masse at lære.

Stor personlig udvikling

Udover hold som Fragsters og OpTic har refrezh også et kort ophold som stand-in i Cloud9 på CV’et. Det var en tid, der virkelig fik ham ud af komfortzonen, for nu skulle der kommunikeres på engelsk, og ingen af spillerne kendte rigtig til ham.

I Cloud9 lærte refrezh at kommunikere roligt, mens han i OpTic blev mere voksen og lærte rigtig meget af mere erfarne spillere.

Som spiller i OpTic har jeg lært meget om opførsel og struktur. Ikke så meget, fordi det var et problem i OpTic, men mere i Fragsters, hvor jeg godt kunne opføre mig meget umodent til tider. Og strukturen lærte jeg af de mere garvede spillere såsom Snappi, cajunb og MSL.

Når man har været bænket i et halvt år, og kun har spillet enkelte officielle kampe som stand-in i Ambush, har man meget tid til at kigge indad og reflektere over ens karriere.

Tiden her på bænken har fået mig til at reflektere over alle disse ting og gjort dem endnu bedre. Det er også vigtigt for mig at kigge indad og forstå, hvad for en spiller jeg egentlig er. Der er nok ikke så mange, der ved det, men på hvert eneste hold, jeg har spillet for, har jeg stort set fået nye roller/spots baseret på, hvad der var tilbage. Jeg har altid været sidste mand på et lineup og skulle rette mig ind, hvilket kan være rigtig svært, hvis en rolle/spot ligger så fjernt fra din almindelig spillestil. Derfor har jeg prøvet at kigge på hvad jeg kan tilbyde et hold, og hvad jeg ikke kan. Nu har jeg prøvet en del ting og har en god idé om, hvad jeg skal. Alt dette tager jeg med videre til det næste projekt. 2020 bliver den stærkeste version af mig selv, både som spiller og person, afslutter refrezh.

Det har ikke været muligt at få svar på, hvad en interesseret køber skal punge ud med, for at få fingrene i refrezh.

Faktaboks

Navn: Ismail "refrezh" Ali

Alder: 21 år

Tidligere hold: OpTic, Fragsters, Tricked, Copenhagen Flames

Rating: 1,10

Bedste år: 2017

#1(Med 9 svar)
16. januar 2020 kl. 15:57
mamas
Talentet er tydeligt - kommer han under de rigtige vinger Kan han helt sikkert ende som en konkurrent til Astralis
#4(Med 8 svar)
16. januar 2020 kl. 16:02
Jerry
Han kan ikke spille sig på et hold i top 4 i DK...
Astralis
Mad Lions
Heroic
North

Måske Copenhagen Flames og hvad de ellers hedder dernede i de lidt lavere pladser i power ligaen.
#5(Med 7 svar)
16. januar 2020 kl. 16:06
ZaNwish
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
I min bog er han god nok til North, Mad Lions og Heroic. Jeg håber snart der er et hold som vil have ham. Det ærgerligt at se et talent sidde på bænken.
#6(Med 6 svar)
16. januar 2020 kl. 16:08
Jerry
Hvem skulle han erstatte?
#8(Med 5 svar)
16. januar 2020 kl. 16:45
Lemmy
Cajunb
#11(Med 0 svar)
16. januar 2020 kl. 17:07
strogie
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
+1 :)
#16(Med 3 svar)
16. januar 2020 kl. 18:58
Jerry
Lad os antage at North bytter Cajunb ud med Refreszh og hvad så ?
Han kan på ingen måde løfte holdet mere end Cajunb kan...

Han er dygtig, men han er på niveaet omkring Copenhagen Flames eller tricked, som på ingen måde er dårlige...
#17(Med 0 svar)
16. januar 2020 kl. 19:18
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Måske ikke fra starten.

Men han har langt større potentiale end cajunb som, let’s face it’ har peaket.

North er ikke i vind-nu-mode pt., så det ville netop nu give enormt god mening at lade ham finde sig selv på holdet, nu hvor presset ikke er på sejre og titler.
#19(Med 0 svar)
16. januar 2020 kl. 19:30
Lemmy
Du har ikke set ham spille nok så, hvis du mener at han er på niveau med drengene fra tricked.

Reffe er mere end kvalificeret til et hold som North. Se da han spillede standin for ambush f.eks. Mulighederne er store, men om folk er villige til at tage chancen med ham, det er ikke op til mig at bestemme.
#26(Med 0 svar)
19. januar 2020 kl. 11:11
bruja
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Sølv Sæsonkort Sæson 15
North er jo heller ikke ligefrem et tophold lige nu med cajun. Det handler vel om at bygge en ny struktur op på holdet, og få nogle unge sultne spillere til.

Forstår derfor ikke de hiver msl ind, men det er en diskution jeg ikke gider gå ind i.
#2(Med 0 svar)
16. januar 2020 kl. 16:03
Jerry
Lad os håbe han snart er tilbage på et hold og fri for den Optic kontrakt.
Han er en dygtig spiller, men op til Astralis er der bare desværre for ham lysår endnu.

Men det undre mig meget, at han havde en tro på at det Optic hold han joinede, kunne udfordre Astralis eller bare nærme sig...

Der var ikke en eneste spiller på det lineup der i forvejen var i nærheden af Astralis... Naivt men det skal der også til en gang i mellem for at dedikere alt den tid foran skærmen.
#3(Med 0 svar)
16. januar 2020 kl. 15:59
TruaXGOD
Han fortjener virkelig et hold der forstår han spille stil.

Han er ustyrlig på serverne når han rammer sit A-game..

Glæder mig til at se hvad 2020 tilbyder Ismail.
#7(Med 0 svar)
16. januar 2020 kl. 16:19
fribz
Hvis refrezh bliver hentet ind på et hold, så håber jeg inderligt for ham og hans team, at han bliver sat i en "stjernespiller rolle". Ud fra hvad jeg har hørt fra næsten en håndfuld spillere, som har spillet med ham igennem årene, så fylder han unaturligt meget på et hold så det halve kunne være nok. Han har dog også niveauet til det, da han er typen som kan carry games alene.
#9(Med 3 svar)
16. januar 2020 kl. 16:50
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Talentet er der, og synes han rammer godt i interviewet med at han har meget at lære, og stadigvæk ikke ser sig som en af de garvede i gamet. Han har et højt top niveau, men bundniveauet er desværre for lavt. Synes personligt han skal kigge væk fra udlandet og den danske top 4 (lige nu), men arbejde sig tilbage via et hold, som ligger i og omkring top5-10, og der er nogle fine bud på hvor han kan passe ind. Så længe det bliver med arbejdshandskerne, og at han kan se sig selv som en af stjernerne på holdet, og være med til at trække andre op i niveau samtidig med at han selv får den nødvendige læring.
#15(Med 1 svar)
16. januar 2020 kl. 17:37
Phoey
Synes sgu han er for god til top 5-10...
#20(Med 0 svar)
16. januar 2020 kl. 20:38
noche
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Hans bundniveau og organisation i spillet er bare ikke godt nok til top 4, han mangler at vise, at han kan tage sin erfaring og løfte det bundniveau. Han må i min optik træde et skidt tilbage og tage sin plads som stjerne på et hold for at løfte sit eget niveau. Så kan vi diskutere om der ikke er spillere i på top 4 hold, som han er bedre end, men i min verden er han ikke helt klar ligesom en række andre, der står i nogenlunde samme situation.
#25(Med 0 svar)
18. januar 2020 kl. 09:17
sirr
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
+1. Lav en mertz så skal han nok komme tilbage i top 4. Jeg der ham meget som jugi - en spiller der gjorde det rigtig godt men blev hentet "op" for hurtigt til de bedre hold. Alderen er heldigvis god ift at "starte forfra".
#10(Med 0 svar)
16. januar 2020 kl. 17:02
Messias
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Godt interview 😊
#12(Med 0 svar)
16. januar 2020 kl. 17:21
MrBlond
Super spændende og godt interview! Men fedt og læse at han stadig har blod på tanden, og stadig er frisk på et hold måske osse et hold som er på lavere niveau end hans tidligere.

-Men han er pisse dygtig og en spændende person og følge kæmpe GL til ham! :)
#13(Med 1 svar)
16. januar 2020 kl. 17:32
cellar32k
Forstår ikke hvorfor Optic ikke forhandler buyout med potentielt interreserede? Hvis buyouten er for høj udløber kontrakten bare mens de betaler løn i perioden?
#18(Med 0 svar)
16. januar 2020 kl. 19:19
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Det siger han jo ingen steder, at de ikke gør. Men derfra og så til at potentielle bejlere kan/vil imødekomme Optics krav, der kan der stadig være langt.
#14(Med 1 svar)
16. januar 2020 kl. 17:32
mesterslagter
MSL
NICO
TESES
REFREZH
????

Kunne sagtens gå igen og blive noget godt, hvis de fik tid sammen, og MSL fik brugt alle rigtigt.
#21(Med 0 svar)
16. januar 2020 kl. 22:37
Tyze
Støttet Dust2.dk med 4 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Tjooo... men så skal det virkelig være den rigtige org, for Teses er på Flames nu, og der er vel ingen der har lyst til at ende i en lignende situation, som de står i nu :/
Der skal man jo være sikker på at det er en org, som har massere af penge, så det ikke pludselig bare falder sammen :/
#23(Med 0 svar)
17. januar 2020 kl. 17:12
FreezyNadeZ
potentiale til at blive DKs bedste
#24(Med 0 svar)
18. januar 2020 kl. 09:12
puLz
God læsning!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.