Tilmelding til POWER Ligaen kvalifikation 4 lukker om
06D : 10T : 23M : 51S
ash giver sine pick'ems-bud til Stage 1.

GamerLegions træner afslører sine pick'ems til majorens første stadie

Stickers og pick’ems er landet - og GamerLegions træner, ash, giver nu sit bud på, hvordan majorens åbningsfase ender.

Natten til torsdag blev viewer pass, stickers og pick'ems til den kommende Counter-Strike-major i Budapest frigivet.

Og traditionen tro er der allerede kommet bud på pick’ems til første stadie. Det er blandt andet GamerLegions cheftræner, ash, der lægger ud med at præsentere sine Stage 1-forudsigelser. Det gør han i en video på sin egen YouTube-kanal.

Den 7 minutter og 26 sekunder lange video, "I've Analyzed ALL Teams on the MAJOR, Here's my Pick'Ems" markerer endnu et kapitel i rækken af ekspertbud fra den anerkendte coach, der også ved Austin-majoren - som en af de få - ramte nogenlunde plet i sine pick'ems-videoer.

Budapest-majorens første stadie spilles fra den 24. til 27. november, inden Stage 2 følger fra den 29. november til 2. december. I første stadie finder man blandt andre karrigans FaZe, blameFs fnatic, Snappi og sjuushs NIP, br0s NRG og ashs eget hold, GamerLegion, hvor danske Tauson figurerer på holdkortet.

I sin video løfter ash sløret for følgende bud på Stage 1:

  • 3-0: Legacy og FaZe

  • 0-3: RED Canids og The Huns

  • Hold til videre avancement (3-1/3-2): fnatic, B8, PARIVISION, Lynn Vision, FlyQuest samt hans eget hold, GamerLegion.

Ifølge ash bygger han sine forudsigelser på en gennemgang af samtlige hold, og selv om han selvsagt ikke kan lade være med at tro på sit eget mandskab, understreger han, at alle valg er taget ud fra form, matchup-potentiale og tidligere præstationer.

Hele videoen, hvor ash giver sine pick'em-bud til Stage 1 ved majoren i Budapest, kan ses her:

#1(Med 2 svar)
15. november 2025 kl. 18:13
Djoerup
Faze går kun lige akkurat videre 3-2
#2(Med 1 svar)
15. november 2025 kl. 22:11
bimse
Meget enig - de går videre, men FaZe går aldrig 3-0 i noget gruppestadie. De skraber altid bunden til at starte med og flækker senere, det er deres identitet imo
#3(Med 0 svar)
15. november 2025 kl. 23:20
Unifite
Problemet er bare at de ikke flækker senere som det ser ud nu.
Kan slet ikke forstå at man kører med Broky.
#4(Med 0 svar)
16. november 2025 kl. 12:34
Udknud
Alle må da have The Huns 0-3
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.