
Tidligere majorvinder skifter permanent til HOTU
Tilbage i slutningen af august hentede HOTU lidt overraskende den tidligere Virtus.pro-spiller n0rb3r7, som sammen med Jame og co. - under navnet Outsiders - vandt IEM-majoren i Rio tilbage i 2022.
I første omgang skiftede n0rb3r7 kun til HOTU på en lejeaftale fra Virtus.pro, hvor han i forvejen sad på bænken. Nu er den midlertidige aftale dog blevet erstattet af en permanent kontrakt, hvilket begge organisationer har offentliggjort.
Siden han kom til HOTU, har den 24-årige russer leveret stærke præstationer og var blandt andet med til at kvalificere holdet til ESL Pro League Season 22, hvor de gik ubesejret igennem første fase.
Den tidligere majorvinder erstattede i august kasakhiske kade0 i HOTUs startfemmer. Siden har holdet også forstærket sig med den 21-årige kasakher kAlash, som kom til i slutningen af oktober. kAlash er skiftet til HOTU på en lejeaftale fra AMKAL.
Udover at sikre n0rb3r7 på en permanent aftale har HOTU også annonceret, at de har bænket den 21-årige russer lampada, som har været en del af holdet siden april sidste år.
HOTU består nu af:
-
mizu -
frontales -
n0rb3r7 -
dukefissura -
kAlash -
mou (Coach)
-- -
kade0 (Bænket) -
youka (Bænket) -
lampada (Bænket)






















