
Kun en smule slinger: Vitality vinder endelig uden at tabe et map
Vitality er i den grad blevet udfordret indtil videre ved IEM Cologne Major 2026, hvor de i tredje stadie har tabt til 9z, mens der er blevet taget et enkelt map fra dem i de to andre kampe, de har spillet.
De forsvarende majormestre har altså langt fra været lige så overbevisende som tidligere, men søndag - i 2-1-kampen mod russiske BetBoom - lignede ZywOo, apEX og resten af Vitality-holdet endelig sig selv igen.
Det var ellers ikke, fordi BetBoom ikke pressede dem. Det var især tilfældet i første halvleg på Vitalitys mapvalg, Overpass, hvor det stod 6-6 ved pausen. Men efter pausen dominerede Vitality og hev mapsejren hjem med cifrene 13-8.
På Overpass sluttede Vitality af på CT-siden på dominerende facon, og det var også her, de startede det efterfølgende map, BetBooms mapvalg, Nuke. Og de lagde fra land på Nuke på nøjagtig samme dominerende måde.
Vitality gik til pause foran med 8-4, og det lignede en formsag for dem at køre den samlede sejr i hus, især da de kom foran med 12-6. Men BetBoom gav ikke så let op. De kæmpede sig tilbage på 11-12, og først der lukkede Vitality kampen.
Dermed er Vitality videre til slutspillet med en samlet 3-1-score. De slutter sig til FURIA, Spirit og Aurora. BetBoom skal i kamp igen mandag, når de spiller én af de tre afgørende 2-2-kampe.
Stillingen i 3. stadie af IEM Cologne Major
3-0
FURIA
Spirit
3-1
Aurora
Vitality
2-1
NAVI
Falcons
2-2
9z
BetBoom
The MongolZ
FUT
1-2
G2
Legacy
1-3
Monte
MOUZ
0-3
B8
PARIVISION





























