Jame og PARIVISION er færdige ved IEM Cologne Major 2026.

PARILLUSION: Majorvisionen brister for Jame og co. i ny nedtur

Der var ikke meget vision over PARIVISIONs majorpræstationer, og lørdag blev de da også slået ud af majoren i Köln.

Året startede forrygende for PARIVISION, som var fyldt med selvtillid, og hele CS-verdenen gik og troede, at der pludselig var en ny titeludfordrer på banen.

Gassen gik dog hurtigt af ballonen for Jame og co., som især de seneste par måneder har været en skygge af sig selv, særligt sammenlignet med det, de præsterede i begyndelsen af året.

Heller ikke ved IEM Cologne Major 2026 har de indtil nu formået at præstere noget nævneværdigt. De havde modtaget en invitation til tredje stadie, som startede torsdag, men efter at have tabt deres første to kampe stod de med en samlet 0-2-score og skulle spille 0-2-kamp lørdag mod brasilianske Legacy.

Alt i alt har der ikke været meget vision over dem, deres spil og præstationer, og det var der heller ikke, da det hele gjaldt lørdag mod Legacy. PARIVISION lignede atter et modløst hold, som ikke havde meget at skyde med.

Det eneste positive var, at de denne gang formåede at fremtvinge overtid - endda på hele to maps - så det var ikke, fordi de ikke gav alt, hvad de havde. Men heller ikke denne gang var det nok.

Drømmen om at nå slutspillet ved majoren forblev en illusion for det russiske hold med de store visioner, da de tabte deres 0-2-kamp mod Legacy med 12-16 og 13-16 på henholdsvis Inferno og Dust2, hvor de selv havde valgt Dust2.

Dermed er PARIVISION endegyldigt færdige i Köln, blot to dage efter at de trådte ind i turneringen. Legacy lever til gengæld videre lidt endnu ved majoren, men de har kniven på struben igen søndag, hvor de spiller en 1-2-kamp.

PARIVISION
0 - 2
Legacy
Alle maps
PARIVISION K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Dzhami 'Jame' Ali 37 - 31 +6 74.2 78.9% 1.05
Emil 'nota' Moskvitin 35 - 42 -7 76.8 68.4% 1.04
Ivan 'zweih' Gogin 29 - 36 -7 53.9 73.7% 0.90
Vladislav 'xiELO' Lysov 34 - 41 -7 63.5 63.2% 0.83
Andrey 'BELCHONOKK' Yasinskiy 27 - 37 -10 50.0 68.4% 0.76
Legacy K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Brasilien Bruno 'latto' Rebelatto 52 - 32 +20 91.2 80.7% 1.65
Brasilien Eduardo 'dumau' Wolkmer 50 - 36 +14 91.6 78.9% 1.34
Brasilien Andrei 'arT' Piovezan 31 - 35 -4 79.3 80.7% 1.01
Brasilien Guilherme 'saadzin' Pacheco 29 - 26 +3 51.0 80.7% 0.93
Brasilien Vinicius 'n1ssim' Pereira 22 - 33 -11 39.9 66.7% 0.71

Ukrainske B8 og russiske PARIVISION er altså de to første hold, der må lade livet i tredje stadie ved IEM Cologne Major 2026. De slutter begge majoren med en 0-3-score.

Samtidig er de seks hold, der skal tage del i søndagens tre 1-2-kampe fundet. Det bliver MOUZ, G2, FUT, Monte, The MongolZ og Legacy.

Faktaboks

Stillingen i 3. stadie af IEM Cologne Major

2-0
Brasilien FURIA
BetBoom
Spirit
9z

2-1
NAVI
Aurora
Falcons
Vitality

1-2
The MongolZ
G2
Monte
MOUZ
FUT
Brasilien Legacy

0-3
B8
PARIVISION

Sådan så det ud i det øjeblik, hvor PARIVISIONs majorskæbne blev beseglet:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.