
G2 tager revanche - sender FUT til tælling
Den ene af 2-0-kampene i andet stadie ved IEM Cologne Major 2026 stod mellem FUT og G2. Her trak FUT det længste strå og spillede sig videre til tredje stadie med en samlet 2-1-sejr.
Torsdag blev tredje stadie så skudt i gang, og her tabte både FUT og G2 deres første kamp. De to mandskaber tabte til henholdsvis Vitality og Falcons. Fredag stod de to hold så igen over for hinanden.
Da holdene tørnede sammen i andet stadie, mødte de hinanden på Anubis, Overpass og Ancient, hvor FUT havde valgt Anubis, mens G2s mapvalg var Overpass. Denne gang var det en smule anderledes, da FUT valgte Ancient, og Inferno stod tilbage som det tredje og afgørende map.
Det var altså kun Overpass, der gik igen.
G2 var stærkt opsatte på at revanchere sig, og det lykkedes også, grundlagt med en stensikker 13-5-sejr på seriens første map - deres eget map, Overpass.
FUT udlignede dog til 1-1 i serien efterfølgende med en 13-6-sejr på Ancient, inden G2 til sidst fik deres hævn, da de vandt decider-mappet Inferno med 13-9. Det sikrede dem også den samlede sejr og en sød revanche.
Sejren til G2 betyder, at de nu står med en 1-1-score og skal tage del i lørdagens 1-1-kampe, mens FUT til gengæld kun er ét sølle nederlag fra at ryge ud af turneringen.
Stillingen i 3. stadie af IEM Cologne Major
2-0
FURIA
1-0
9z
BetBoom
Vitality
Falcons
Aurora
Spirit
1-1
MOUZ
The MongolZ
Monte
G2
0-1
Legacy
B8
NAVI
0-2
B8
PARIVISION
FUT






























