
sirah skinner: 100 Thieves vinder online-turnering
Imens majoren er i fuld gang nede i Köln, har device og resten af 100 Thieves været i aktion online, hvor det lørdag aften endte med at blive til en titel.
100 Thieves-mandskabet har nemlig vundet CCT 2026 Europe Series 3 efter en 2-1-sejr over Johnny Speeds, hvilket gør device og kompagni 64.800 kroner rigere.
Det var ellers svenskerne, der kom bedst fra land i finalen, efter at de på sikker vis vandt Ancient med cifrene 13-8 og dermed havde to chancer for at vinde finalen.
sirah og kompagni ville det anderledes, selvom det efter første halvleg på andet map, Mirage, lignede en svær opgave, da det svenske mandskab var foran med 8-4. Comebacket endte dog med at blive en realitet og en afgørelse skulle finde sted på Dust2.
Her var der aldrig tvivl om, hvem det bedre mandskab var, da 100 Thieves meget sikkert vandt med 13-3 efter en stærk start på CT-siden, der udløste ni runder.
Med sejren er holdet blevet 64.800 kroner rigere, mens Johnny Speeds må nøjes med en trøstepræmie på 32.400 kroner.
Plads- og præmiefordeling for top 8 i CCT 2026 Europe Series 3:
-
1.
100 Thieves - 64.800 kroner -
2.
Johnny Speeds - 32.400 kroner -
3.-4.
ex-RUBY - 16.200 kroner -
3.-4.
1win - 16.200 kroner -
5.-8.
Phanton - 8.100 kroner -
5.-8.
Bushido Wildcats - 8.100 kroner -
5.-8.
Betclic - 8.100 kroner -
5.-8.
ex-Zero Tenacity - 8.100 kroner






















