9z gjorde ondt på Astralis på Nuke i IEM Cologne Major 2026.

phzy: "De fangede os på det forkerte ben"

Astralis fandt først ud af deres næste modstander, kort tid før kampen skulle i gang.

Dust2.dk i Köln.

Der var stor forskel på resultatet for Astralis i deres to første kampe i majoren.

Først vandt de 13-4, og så tabte de 13-5.

Da vi fangede holdets svenske AWP'er i mixed zone, måtte vi høre, om niveauet inde på serveren virkelig var så svingende mellem de to kampe, som cifrene antyder, og om hvad der gik galt på Nuke.

De fangede os på det forkerte ben mange gange på CT-siden. Jeg føler ikke rigtig, at vi kunne få dødsstødet ind. Vi havde en kamp med at få runder på CT-siden, og det gjorde ondt på os til sidst. Når vi så kommer over på T-siden med en 5-7-score og taber pistolen, så er det svært.

Er det bare sådan Bo1 er? I vinder stort på Ancient over GamerLegion og taber stort til 9z på Nuke?

Du er bare nødt til at være der fra start. Det er også svært at vente på de andre kampe efter vores første kamp og så få besked på, at vi skal afsted med det samme og spille om 30 minutter. Så det er en lidt underlig dag. Det er ikke noget, vi er vant til fra andre turneringer, vi har spillet i år, men forhåbentligt er det bedre i morgen.

Har I ingen anelse om, om I ender med at få den første eller den sidste kamp i anden spillerunde?

Ja, sådan var det i hvert fald for os den her gang. Vi havde den første kamp i dag, og så blev kampene i første runde måske en smule forsinkede. Hvis man spiller den første kamp på dagen, så kan man måske forvente at få en af de første kampe om eftermiddagen, men jeg ved ikke, hvordan det fungerer.

Hvad kan vi forvente i morgen? Bliver det Ancient-Astralis eller Nuke-Astralis?

Forhåbentligt vil vi være tilbage. Vi må vente og se, hvem vi skal spille imod. Det bliver også nemmere, når vi kun skal spille én kamp i morgen og vi ved, hvem det er på forhånd.

Søndag får Astralis en kort dag, da de kun skal spille en enkelt kamp, og den skal afgøres over et enkelt map.

#1(Med 1 svar)
6. juni 2026 kl. 19:24
Unifite
"Ja, sådan var det i hvert fald for os den her gang. Vi havde den første kamp i morges, og så blev kampene i første runde måske en smule forsinkede. Hvis man spiller den første kamp om morgenen, så kan man måske forvente at få en af de første kampe om eftermiddagen, men jeg ved ikke, hvordan det fungerer."

Jeg håber det er gået tabt i oversættelse, for 12:30 for første kamp kan da aldrig i livet kaldes for morgen-kamp. Syntes det virker vagt og umodent med sådan en udtalelse.
#2(Med 0 svar)
6. juni 2026 kl. 19:31
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Det er oversættelsen, den er galt med. Det, der bliver sagt, handler bare om, at det er den første kamp - ikke tidspunktet, så jeg har rettet til noget mere retvisende.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.