
Spirit joker i majoren
Der er god stemning i Spirit-lejren.
Ingen coach? Ingen assistenttræner? Intet problem.
Spirit har en grøn maskot i coach-stolen, og hvis magixx løber tør for ideer, så kan han bare kaste et blik tilbage mod maskotten og få i hvert fald to forslag.
1. Rush B
2. donk go kill

Frøen er ikke det eneste dyr i til stede, når Spirit spiller. Der er også motivation fra øverste led i fødekæden på savannen - løvernes konge.

Holdet er også kendt for deres til tider anderledes interview-stil. De er blevet kritiseret for at "spille cool". zont1x er en mand af meget få ord. sh1ro virker som en, der har meget at sige, men som har svært ved at få det sagt, når det ikke foregår på russisk og fred være med det.
Og så er der magixx og donk. Her kan man ikke altid regne med, hvad der bliver sagt, for begge kan godt lide at "trolle" lidt i interviews. Men nogle gange får man også en åbenhed og ærlighed fra de to, som man ikke ser hos andre hold. Særligt når det kommer til at kritisere andre hold.
Forud for Spirits første kamp i majoren fik vi endnu et i rækken af specielle interviews fra donk. Han blev stillet overfor sin gode ven Magnojez fra BetBoom, og her fik vennen et "fuck you" i stedet for en "god kamp" inden donk stak hånden mod Magnojez.
Og det afspejler sig faktisk også inde på serveren, hvor alle de gængse regler og kotymen for "korrekt" spil ikke altid følges. Her er det holdkaptajnen magixx, som giver sig selv lov til at kaste sig ind på B-site med en USP 1v3 inden holdkammeraten sh1ro er på plads.





















