Lake og M80 skal igen en tur til Kina - denne gang for at deltage ved XSE Pro League 2026.

Amerikansk hold fuldender deltagerlisten til kinesisk sommerturnering

M80 er blevet annonceret som det 16. og sidste deltagerhold ved XSE Pro League 2026, som afvikles i begyndelsen af juli.

Deltagerlisten til XSE Pro League 2026 er endelig fuldendt. Det offentliggjorde arrangørerne bag den kinesiske LAN-turnering, XinSai Esports, i et opslag på X onsdag formiddag.

Det sidste hold på deltagerlisten er amerikanske M80, som dermed tager turen til Kina for anden gang i år, efter de i slutningen af maj også deltog ved CS Asia Championships 2026, som også blev afholdt i Kina.

M80 er det eneste nordamerikanske hold, der deltager ved turneringen i Kina, som løber af stablen fra den 1. til 12. juli i Guangzhou. Til gengæld er der også tre sydamerikanske hold med i form af 9z, Legacy og MIBR.

Ud af de 16 hold, som deltager ved XSE Pro League, deltager 10 af dem - inklusive M80 - også ved majoren, som slutter den 21. juni, altså halvanden uge før XSE Pro League starter.

De ni andre hold, udover M80, som også deltager ved både majoren og XSE Pro League, er BIG, Monte, SINNERS, B8, BetBoom, PARIVISION, Legacy, MIBR og 9z.

Ved turneringen i Kina kan M80 i øvrigt blandt andet risikere at løbe ind i et par danskere - eller rettere fire af slagsen - da både NIP med danskerne Snappi, sjuush og stavn samt BIG med den danske IGL blameF også deltager ved turneringen.

Her er den endelige deltagerliste til XSE Pro League 2026:

Danmark NIP
BIG
FaZe
Monte
SINNERS
Sverige Alliance
Sverige EYEBALLERS
3DMAX

B8
BetBoom
Nemesis
PARIVISION
USA M80
Brasilien Legacy
Brasilien MIBR
9z

De 16 deltagerhold mødes i et swiss-gruppespil med fem runder, hvor de otte bedste går videre til slutspillet.

Swiss-gruppespillet afvikles fra den 1. til 5. juli i Canton Fair Hall · Friendship Hall. Herefter ligger turneringen stille fra den 6. til 8. juli, inden den bliver genoptaget med slutspillet, som afvikles fra den 9. til 12. juli i South China Agricultural University Gym.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.