
Bekræftet: Astralis, NIP og to andre danskerhold drager til Paris
Mandag landede den seneste VRS-opdatering, og med den fulgte blandt andet invitationer til årets udgave af Esports World Cup.
Esports World Cup 2026 løber af stablen fra den 12. til 23. august i Frankrigs hovedstad, Paris. I alt kommer 32 hold til at deltage i CS-turneringen ved EWC, og tirsdag løftede arrangørerne bag Esports World Cup sløret for de første 28 hold.
De 28 deltagerhold, som EWC annoncerede tirsdag, er alle inviteret til turneringen baseret på Valves juni-rangliste (VRS, red.). 21 af de 28 hold er inviteret fra den globale VRS-liste, mens seks hold er inviteret på baggrund af regionale ranglister. Ét hold, Lynn Vision, er desuden kvalificeret til turneringen via deres sejr ved Hero Esports Asian Champions League 2026.
Flere store hold såsom Vitality, Spirit, FURIA, NAVI og MOUZ er blandt de inviterede hold, og set med danske øjne bliver det også en interessant turnering, da hele ni danske spillere fordelt på fire forskellige hold er blevet inviteret og har takket ja.
To hold med hver deres danske trio, Astralis og NIP, er begge på deltagerlisten. Det samme gælder Falcons med danskerduoen karrigan og TeSeS samt GamerLegion, der har Tauson på holdkortet.
Her er de 28 inviterede hold til Esports World Cup 2026:
•
Astralis
•
NIP
•
Falcons
•
GamerLegion
•
Vitality
•
NAVI
•
MOUZ
•
FUT
•
G2
•
FaZe
•
magic
•
Monte
•
3DMAX
•
Aurora
•
B8
•
Spirit
•
PARIVISION
•
BetBoom
•
The MongolZ
•
TYLOO
•
Lynn Vision
•
M80
•
Wildcard
•
9z
•
FURIA
•
Legacy
•
paiN
•
MIBR
De sidste fire deltagere skal findes via den åbne kvalifikation, Esports World Cup 2026 Open Qualifier, som afholdes på LAN i Paris fra den 7. til 9. august - blot tre dage før hovedturneringen skydes i gang.

























