latto kåres som MVP ved CS Asia Championships 2026 for andet år i træk.

latto genvinder sin MVP-titel

For andet år i træk kåres latto til MVP ved CS Asia Championships 2026.

Ikke nok med at Legacy er back-to-back vindere af CS Asia Championships, så tilfalder MVP-titlen også samme herre som i 2025 - den brasilianske rifler latto.

Sidste år kunne latto vinde MVP-titlen med en samlet rating på 1,22 i både finalen og som samlet for hele turneringen.

Denne gang overgår han sig selv med 1,52 i finalen og 1,29 for hele turneringen.
Særligt på Ancient i finalen var latto altdominerende med 28 kills, en ADR på 127 og en rating på 2,22.

Det blev vendepunktet i finalen, hvor Legacy tog deres første map og det sværeste af de tre, som de endte med at vinde. Hvis latto ikke havde haft livs på Ancient, så havde finalen muligvis set anderledes ud. Det var også lattos bedste præstation i hele turneringen.

MVP'erne i 2026 er:

  • BLAST Bounty 2026 Season 1: NiKo (Falcons)

  • IEM Kraków 2026: ZywOo (Vitality)

  • PGL Cluj-Napoca 2026: ZywOo (Vitality)

  • ESL Pro League Season 23: makazze (NAVI)

  • BLAST Open Rotterdam 2026: ropz (Vitality)

  • PGL Bukarest 2026: cmtry (FUT)

  • IEM Rio 2026: ZywOo (Vitality)

  • BLAST Rivals 2026 Season 1: ZywOo (Vitality)

  • PGL Astana 2026: donk (Spirit)

  • CS Asia Championships 2026: Brasilien latto (Legacy)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.