Jakob Lund Kristensen og Jonas Gundersen. FOTO: Astralis.

Jonas Gundersen: Astralis er blevet vendt til et profitabelt selskab på seks måneder

Den administrerende direktør i Astralis, Jonas Gundersen, fortæller om sit liv i Ludvigs Podcast.

Den administrerende direktør og medejer af Astralis, Jonas Gundersen, har været på besøg hos Ludvig Larsen i hans studie, og det er der kommet en episode af Ludvigs Podcast ud af.

Podcastens format er en længere samtale mellem Ludvig og en gæst, hvor gæsten bliver spurgt ind til løst og fast, og hvor de får lov til at folde sig ud og fortælle om deres liv. Rækken af tidligere gæster spænder bredt med gæster som Joan Ørting, Mads Steffensen og Mona Juul, og det er i det selskab, Jonas Gundersen nu befinder sig.

Udover Astralis, som selvfølgelig får rigtig meget plads i afsnittet, så kommer de to også kortvarigt ind på musik. Ludvig Larsen har selv arbejdet i mange år som DJ, men det er nok de færreste, der ved, at Jonas Gundersen også har haft sin tid på musikscenen. Han har faktisk udgivet en plade og stået på scenen på spillestedet HUSET, også kendt som Huset i Magstræde, som forsanger til albummets releasekoncert. Hvis man er nysgerrig på, hvordan Jonas Gundersen lyder bag en mikrofon, så kan man tjekke hans soundcloud.

En af de rigtig spændende ting for vores læsere, som Jonas Gundersen deler, er den økonomiske status i Astralis lige nu. Sidste år skrev vi om Astralis' årsregnskab for 2024, da det var under de tidligere ejere, og her var der et samlet underskud på 43 millioner kroner.

Det er på de bare syv måneder i de nye hænder vendt til en profitabel virksomhed, fortæller Jonas Gundersen, da Ludvig pointerer, at den udvikling esport har været igennem, lyder som en boble.

Ja, delvist, men en boble med noget underlæggende, som er utrolig stærkt, og det er også det, vi har rejst pengene på, og som vi har vist, at vi kan med forretningsmodellen. Nu har vi allerede vendt det om på seks måneder til et profitabelt selskab, fordi de underlæggende mekanismer i markedet er der.

Årsregnskabet for 2024 blev offentligt tilgængeligt i juni sidste år, så hvis det samme gør sig gældende for det nye Astralis, så får vi snart det første indblik i tallene i Astralis under Fusion Esports Group.

Du kan se hele episoden af Ludvigs Podcast her

#1(Med 0 svar)
19. maj 2026 kl. 11:38
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Decent resultat :D
#2(Med 4 svar)
19. maj 2026 kl. 12:35
Unifite
Det er nemt at være bagklog, men når man ser tilbage på Astralis´ økonomiske valg i fortiden så forstår man godt det var blodrøde regnskaber. Man prøvede at bygge en mastodont på et lille marked, i et lille land og med alt for mange pengesprays på personale og forsøg på innovation.

Et regnskab der havde det hårdt - uagtet majordeltagelse eller ej. Men det er jo klart, igen set i bagklogskabens lys, at når du skal ansætte dig ud af det hele i et land med høje grundlønninger så går det galt på et marked der var en boble nationalt.

Spændt på at se rejsen fremadrettet. Der blæser i hvert fald andre vinde i virksomheden økonomisk.
#3(Med 3 svar)
19. maj 2026 kl. 13:50
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det spændende er jo så om de kan tiltrække de spillere eller har den håndbog der skal til for at være relevante til mesterskaber.
#4(Med 2 svar)
19. maj 2026 kl. 14:01
Unifite
Helt enig! Det er jo en øvelse, hold kæft et HR ord, at skulle skabe et Tier 1 hold der både kan konkurrere med øverst, samtidig med at tallene på bundlinjen er sorte.

Jeg tror generelt at CS trænger til at få justeret tæring efter næring i forhold til spillerlønninger og luksusudgifter. Ikke kun hos Astralis, men generelt. Der er og vil altid være et loft på hvad det kan bære og jeg finder det ikke sundt at det skal bæres af gambling og skinsites - men istedet hælder jeg til at brands som Logitech, Razer, Zowie, Asus osv. bliver de som er hjørnestenene på holdene økonomisk. De har kapitalen til det, og kan være med til både at skabe turneringer samt understøtte holdene - for ikke mindst kæmpe netværk til at arbejde bredere.

Er faktisk overrasket over at vi aldrig har fået et "Logitech/Asus/Intel CS2 Team". Det ville da være en fed parameter at konkurrere på lidt som i bilverdenen hvor konstruktørerene måler diller på banen og ikke kun på familiebilers salgstal ;)
#5(Med 1 svar)
19. maj 2026 kl. 16:07
Gr1bben
+1 kunne ikke være mere enig!
#6(Med 0 svar)
19. maj 2026 kl. 22:21
Unifite
Tak :) Økonomien i CS trænger til en justering
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.