
Nyxon åbner slutspillet mod MASONICs banemænd fra gruppespillet
Fredag blev Parken Challenger Championship Season 7 skudt i gang, og hele fredagen stod i gruppespillets tegn.
Set med danske briller gik det dog ikke helt som håbet, da kun to ud af de i alt fem danske hold, der stillede til start, gik videre til slutspillet. Både HyperioN, Sashi Academy og Evo Novo faldt fra, inden det for alvor blev sjovt på Amager.
De to eneste tilbageværende danske hold er MASONIC og Nyxon eSports. De har derfor overnattet på hotellet og er efter en solid gang morgenmad klar til slutspillet, som starter klokken 10:00.
I slutspillets indledende runde skal Nyxon eSports op imod Inner Circle Academy, der vandt gruppe A foran MASONIC, som de besejrede med cifrene 13-3. Netop MASONIC åbner slutspillet mod PURE, som består af to lettere, to litauere og en enkelt ukrainer.
Den ene af de to sidste kampe i slutspillets første runde er ungarske Honvéd mod A Great Chaos, der stiller op med en svensker, to hviderussere og to spillere fra Letland. I den sidste kamp i første runde møder de to ukrainske hold BASEMENT BOYS og MTX hinanden.
Her er overblikket over lørdagens fire første kampe ved Parken Challenger Championship Season 7:
-
10:00 -
Inner Circle Academy vs.
Nyxon eSports -
10:00 -
Honvéd vs.
A Great Chaos -
10:00 -
MASONIC vs.
PURE -
10:00 -
BASEMENT BOYS vs.
MTX
Efter første runde i slutspillet er overstået, venter første runde i lowerbracket fra klokken 13:00, efterfulgt af turneringens to upperbracket-semifinaler klokken 16:00 samt de to lowerbracket-semifinaler, der runder lørdagen af fra klokken 20:00.
Søndag fortsætter slutspillet med lowerbracket-finalen, upperbracket-finalen, consolidation-finalen og finalen. Mere information og turneringens bracket kan findes her.
Følg med her:
Nyxon mod Inner Circle Academy kan følges direkte på streamen herunder, mens MASONIC mod PURE vises her på den officielle D-stream.






