Mol011 og Sashi Academy tabte til Nyxon eSports i deres første kamp ved Parken Challenger Championship Season 7.

Sashi Academy taber til 2. divisionshold i København - lussing til HyperioN

Nyxon eSports der til daglig spiller i CEPTER 2. Division A fik en drømmestart på Parken Challenger Championship med en sejr over Sashi.

Åbningskampene i gruppespillet ved Parken Challenger Championship Season 7 er så småt ved at være afsluttet.

Set med danske briller startede turneringen skidt, da HyperioN fra CEPTER 1. Division fik en syngende lussing på 0-13 af Inner Circle Academy i deres første kamp.

Bedre gik det til gengæld for et andet divisionshold fra CEPTER Divisionerne, nemlig Nyxon eSports fra CEPTER 2. Division A, der højest overraksende formåede, at besejre Sashi Academy med 13-9 på Inferno i deres første kamp.

Det var dog ikke en dansker, men i stedet Nyxons portugisiske IGL, mtjpapI, der sluttede som kampens bedste spiller med 18 kills og en K/D på 1,20.

Nyxon eSports spiller i øvrigt turneringen med 19-årige Hedr3x. Han er også en del af mandskabets holdkort i CEPTER 2. Division A, hvor han er blevet foretrukket frem for landsmanden D1AM0ND, der er blevet degraderet til holdets stand-in.

Nyxon eSports stiller op til Parken Challenger Championship Season 7 med følgende startfemmer:

  • Danmark Itachje

  • Danmark Olicsa

  • Danmark Hedr3x

  • mtjpapI

  • Rigi

I Sashi Academy-lejren har de eSpuma-spilleren Thom med som stand-in som holdets femte spiller. I POWER Ligaen benytter Sashi Academy sig af enten Viggo eller GA1De som femtemand. Netop GA1De deltog også med holdet ved Gamebox Festival 2026.

Sashi Academy er dog ikke det eneste hold ved Parken Challenger Championship Season 7, der må ty til en anden femtemand end vanligt. Hos MASONIC har de holdets træner, Frøslev, med som femtemand, efter holdet for nyligt bænkede Avou.

Netop MASONIC fik en god start på turneringen og slog Kill on Sight - med danske zesi på holdet - 13-2 på Inferno. I den fjerde og sidste åbningskamp vandt BASEMENT BOYS 13-6 over PURE.

Sådan endte de første fire gruppekampe ved Parken Challenger Championship Season 7:

  • Danmark MASONIC vs. Kill on Sight - 13-2

  • Inner Circle Academy vs. Danmark HyperioN - 13-0

  • BASEMENT BOYS vs. PURE - 13-6

  • Danmark Sashi Academy vs. Danmark Nyxon eSports - 9-13

#1(Med 0 svar)
15. maj 2026 kl. 16:50
birk1986
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Nyxon er også et godt hold, med en fantastisk coach. Jeg er ikke overrasket over de laver det resultat.
WP
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.