
Astralis klar til kamp i USA
Astralis får her deres sidste mulighed for at pudse formen af mod den absolutte verdenselite inden majoren i Köln.
De danske stjerner fra Astralis skal i deres første kamp i turneringen op imod Liquid. Det bliver en vigtig strømpil for, hvor danskerne står rent formmæssigt, før turen går tilbage til Europa.
Selvom de danske øjne hviler på Astralis, spiller de først efter midnat dansk tid. I stedet åbner IEM Atlanta klokken 17:30 med to kampe på tværs af gruppe A og B, inden ZywOo og s1mple tørner sammen, når Vitality møder BC.Game klokken 20:00.
Det er ikke kun Astralis, der repræsenterer de rød-hvide farver i USA. br0 skal i ilden for NRG, når de møder FUT, mens Tauson og GamerLegion står over for tjekkiske SINNERS i deres jagt på succes i Atlanta.
Mandagens program indledes med gruppe A, hvor kampene klokken 17:30 og 20:00 afvikles. Herefter overtager gruppe B med kampene klokken 22:30 og 01:00 - heriblandt Astralis mod Liquid.
Her er kampene i den indledende runde ved IEM Atlanta 2026:
Sendeplan på ESL's A-stream:
-
17:30 -
paiN vs.
FaZe -
20:00 -
Vitality vs.
BC.Game -
22:30 -
NAVI vs.
Passion UA -
01:00 -
Liquid vs.
Astralis
Sendeplan på ESL's B-stream:
-
17:30 -
B8 vs.
BetBoom -
20:00 -
NRG vs.
FUT -
22:30 -
SINNERS vs.
GamerLegion -
01:00 -
Legacy vs.
M80
Bemærk, at kamptidspunkterne er vejledende.
Følg med her:
De fire udvalgte kampe på A-streamen, inklusive Astralis mod Liquid, kan følges direkte på streamen herunder, mens kampene på B-streamen kan følges her.













